Vægtøgning og graviditet / / diabetes

Graviditetsbetinget diabetes det er noget lort! Eller er det? Jeg ved godt det lyder underligt, men jeg ser det faktisk som en stor hjælpende hånd her i graviditeten. Det er ingen hemmelighed, at jeg er overvægtig og har jeg har været det i mange år. Jeg havde også graviditetsbetinget diabetes med Anna (læs mere om diagnosen her) og derfor burde jeg have tabt mig før denne graviditet. Med stor streg under burde, for det skete ikke. Om jeg havde fået diagnosen selv om jeg havde tabt mig er der ingen der kan spå om og det gider jeg heller ikke selv.

Grundet min overvægt er jeg heller ikke interesseret i, at tage 25-30 kg på under denne graviditet, men i mine 2 forrige graviditeter har jeg bare suget kiloene til mig. Jeg tog min. 30 kg på, da jeg ventede Lucas, heraf var 10-15 dog vand i kroppen grundet svangerskabsforgiftning. Alle 30 var af igen indenfor 3 måneder efter fødslen. Ved Anna tog jeg omkring 20 kg på, der ligeledes var ret hurtigt væk efter fødslen. Desværre kom der så lidt snigende igen under barslen. Men selvom kiloene er kommet hurtigt af igen vil jeg egentlig rigtig gerne, hvis jeg slet ikke skulle tænke på den del efter fødslen. Derfor har jeg sat som mål, at jeg skal være mindre end de 2 andre gange denne gang. Jeg har ikke sat et mål for hvor lidt det skal være kilomæssigt, men jeg har bare besluttet mig for, at jeg skal veje mindre hver graviditetsuge end jeg gjorde ved de 2 andre.

Det er her min diabetes kommer ind i spillet, hvor jeg egentlig vil kalde det en gave lige i denne her sammenhæng (bevares jeg kender alle bagsiderne af diagnosen også). På grund af diagnosen er jeg simpelthen tvunget til at spise sundere. Ved Anna fik jeg stillet diagnosen sent, omkring graviditetsuge 32. Derefter tabte jeg mig 3 kg inden fødslen. Denne gang fik jeg den stillet allerede i uge 17 eller 18 og jeg forventer derfor ikke den helt store vægtøgning fremover. For jeg skal bare holde mig fra alt det usunde.

Jeg er i skrivende stund i graviditetsuge 23 og har taget 4,5 kg på. Da jeg ventede Lucas havde jeg taget 14 kg på i uge 25 og med Anna 9 kg i uge 23. Og ved i hvad? Det synes jeg faktisk er flot! Ja ja der skal nok være nogle, der skal komme med spydige kommentarer og sige jeg slet ikke skal tage på, men det er simpelthen lettere sagt end gjort. Mit mål var at være mindre end de 2 andre gange og det har jeg indtil videre klaret uden besvær Billedet til højre ovenfor er fra da jeg ventede Anna og billedet til venstre er fra sidste uge.

Så ja jeg vælger at se på diagnosen som en gave. En gave, der for mig gør det meget lettere at sige fra. Jeg har dage jeg falder i det skal jeg være ærlig at sige. Det er hårdt arbejde psykisk at ændre sine kostvaner, især for en som mig, der ikke er specielt vant i et køkken. Men det er faktisk okay. For jeg falder måske i det usunde ét måltid hver 14. dag, hvor jeg før diagnosen gjorde det flere dage om ugen, hvis ikke det var de fleste dage. Mit blodsukker er stabilt, faktisk ofte i den lave ende. På 4 uger har jeg haft én for høj måling og igen vil jeg klappe mig på skulderen og sige, det er fandme godt gået. Jeg ved godt det ikke forsætter, for det er usandsynligt. I takt med moderkagen vokser vil den udskille nogle hormoner, der gør mig mere og mere insulinresistent og dermed vil mine målinger blive højere jo længere jeg kommer frem og dermed vil mine kostvaner skulle ændres konstant under graviditeten.

^^ På instagram vil jeg begynde at ligge billeder op af noget det mad jeg laver -let, men sund mad (følg med hos @coffeeandmascara) til inspiration for andre. Det er nemlig her jeg selv finder helt utrolig meget inspiration til mad og så gør det det lidt nemmere at gå en smule mere op i maden 🙂

Skriv et svar