For stor gravid?

Der er noget der går mig på. Det har det gjort siden første gang jeg var gravid. En ting jeg kan mærke virkelig går mig på. Det er når andre mennesker kommenterer på min maves størrelse. Ikke de postive kommentarer, selvfølgelig, de er jo skønne! Men dem med en negativ klag bag “hold da op du er godt nok stor!”, “WOW er du kun x uger henne?!” -dem er får det til at lyde som om det er forkert. Hvad er grunden til det?! Hvad er meningen med det?! Hvorfor er det okay at komme med negative og spydige kommentarer bare fordi man er gravid?

Bevares jeg er helt bevist om jeg inden min graviditet ikke var et strå i luften (noget jeg i grunden tror samtlige overvægtige mennesker er helt bevidst om), men at min mave vokser hurtigt under en graviditet kan jeg da virkelig ikke styre ligeså vel som en der slet ikke får en stor gravid mave kan styre det. Hvorfor så få det til at lyde forkert?

I mine 2 tidligere graviditeter skammede jeg mig og skjulte min mave indtil jeg mente jeg var tilpas langt henne til jeg kunne “tillade” mig at vise den frem. Allerede inden denne graviditet startede aftalte jeg med mig selv, at det skulle ikke ske denne gang. Den skulle vises frem, så snart man kunne se den var gravid, hvilket man selvfølgelig kunne ret hurtigt -ligesom ved de 2 andre. På billedet ovenfor er jeg kun omkring de 12-13 uger henne og ja jeg har allerede en stor mave der -og hvad så?

Der er selvfølgelig kommet mange flere kommentarer denne gang, da jeg har vist den frem før end de sidste gange. Jeg smiler, nikker og giver dem ret i maven er stor. Her burde det ryge ud gennem det andet øre igen, men det gør det jo ikke altid. Heldigvis er jeg i stand til det 9 ud af 10 gange. Men den 10. gang går det altså ind og skaber en eller anden form for selvbevidsthed omkring det og det at det er forkert.

Som sagt er jeg 9 ud af 10 gange fløjtendes ligeglad med hvad folk synes om min mave, for jeg er selv ret så vild med den. Heldigvis får jeg også langt flere søde kommentarer end dårlige. Men tænk dig om før du kommenterer andres kroppe. At maven indeholder en baby giver dig ikke fripas til at kommentere negativt på andre.

Ovenfor er seneste mavebillede. Og ja jeg synes faktisk den er rigtig flot <3

6 comments / Add your comment below

  1. Hvor er du flot!

    Disse kommentarer fik jeg også ofte i begge mine graviditeter, min mave blev hurtigt stor og truttede – jeg synes, det er så flot! Men jeg blev også træt af kommentaren : er du sikker på, at der ikke er to!!? Argh! Sådan er det, når man har lange stænger men kort overkrop , så er der ikke meget plads at gemme sig på og så er der kun én vej 🙂

    1. Åh gud ja den hører jeg simpelthen også så tit den med om der er 2. Men ja jeg synes bestemt også kun det er flot 🙂

    1. Dem synes jeg heldigvis ikke der er så mange af. Men til gengæld er der rigtig mange der vil have deres børn til at røre “prøv og se om du kan mærke den sparker”… Øh nej hold fingerne væk medmindre du har spurgt om lov 🙂 Og Tak 🙂

  2. En gravid og struttende mave er altid smuk! Punktum.
    Der findes ikke noget dejligere end at kunne skænke liv.
    Bær din mave med stolthed og glæde<3

Skriv et svar