Barselsboble og en update på mit diabetes

gravid

Jeg har været lidt fraværende her på bloggen og ja jeg skal da ærligt indrømme jeg måske er lidt fraværende i livet generelt lige nu. Der er intet galt. Overhovedet. Jeg går simpelthen bare rundt i min egen barselsboble herhjemme. Min hjerne tænker kun på fødsel, diabetes og lige nu fylder min søns refluks også en del (læs mere om det her). Sidstnævnte får et indlæg for sig selv snart.

gravid

Jordemoderbesøg

I går var jeg til jordemoder kontrol. Baby står stadig meget højt i maven og hovedet er pt. over bækkenet. Jeg fik beskeden, at går vandet skal jeg ligge mig ned lige meget hvor jeg er og kontakte fødemodtagelsen. De vil så sende en ambulance. Kan i ikke lige se jeg skal ligge på gulvet nede i Meny. Så er jeg da sikker på, at folk i vores lille by ved hvem jeg er bagefter 😀 De 2 andre graviditeter er dog ikke startet med vandafgang, så det satser jeg på denne ikke gør. Starter den derimod med veer skal jeg ind til et tidligt tjek på sygehuset med det samme. Fordi baby står så højt kan den vende sig endnu, så de skal være sikre på hovedet vender ned, når det hele går i gang. Den del irriterer mig lidt. Jeg havde jo håbet lidt på det kunne blive stille og roligt som under Annas fødsel. Her kørte vi stille og roligt en 3 timer før hun blev født. Vi har et stykke ved til sygehuset og skal derfor lige bruge et par timer på det tjek og kørsel frem og tilbage, plus ekstra pasning af børn. Det er jo småting, men jeg kan mærke det går mig på.

Diabetes kontrol

Noget andet der går mig måske endnu mere på om som har været skyld i en søvnløs nat, grundet for mange tanker, er, at mit langtidsblodsukker er blevet for højt. Det kom ærlig talt bag på mig, da jeg de seneste uger virkelig har haft let ved at overholde grænserne. Men et eller andet sted er det gået galt. Jeg fik at vide, da jeg fik konstateret GBD, at den her grænse var den, der betød man kom på insulin, men når jeg skal til kontrol i næste uge er jeg indenfor termin (dvs. over 37+0). Derfor er jeg er i tvivl om de giver insulin så sent, eller om man bliver sat i gang. Uvisheden sætter tankerne i gang og min igangsættelse med Lucas var forfærdelig, så det er helt sikkert det, der giver mig en knude i maven lige nu.

Jeg skal for nu måle mit blodsukker hver dag frem til mandag og så må jeg ellers bare vente med at se hvordan det arter sig og hvordan lægen konkluderer det hele i næste uge, der er ikke meget andet at gøre, selvom min hjerne meget gerne vil have alt på plads. Hold nu fast, hvor glæder jeg mig til diabetes (forhåbenligt) ikke længere er et problem.

Skriv et svar