Ude af stand til at gøre noget

Som overskriften siger føler jeg mig lige nu temmelig utilstrækkelig. Et simpelt, men forkert buk forrige onsdag har gjort mig sengeliggende nu på 8. dagen. De første 2 dage var jeg ikke engang i stand til at gå på toilettet selv og slet ikke til at sætte mig ind i en bil og opsøge behandling.

I mandags kunne jeg endelig komme afsted til en kiropraktor selvom jeg forsat knapt kunne gå. Et led i min rygsøjle har skubbet sig ud og åbenbart er det ikke helt let at fikse igen. Efter første behandling kunne jeg mærke stor forskel og jeg var virkelig lykkelig. Efter så mange dage i smertehelvede var det fantastisk det endelig gik den anden vej. Fra igår til i dag oplevede jeg desværre en forværring igen, hvilket jeg må indrømme har sat mit lidt i kulkælderen. Jeg håber behandlingen i dag skubber lidt i den rigtige retning og det samme med behandlingen i morgen.

Jeg har haft problemt før, men aldrig i så mange dage. Det plejer max at være en 4-5 dage og det plejer slet ikke være i den her kaliber. Oftest behøver jeg ikke kiropraktor hjælp. Men denne gang er anderledes og jeg må indrømme jeg virkelig er ved at gå helt ned over de konstante smerter. Over utilstrækkeligheden i ikke at kunne hjælpe med noget. Min mand har lavet alt den seneste uge. Jeg forsøger at lave aftensmaden, men det er også det eneste jeg kan. Derefter må jeg hen og ligge igen. Jeg er sygemeldt fra arbejdet og tager kun de aller vigtigste opgaver der, der ikke kan vente. Jeg har sagt jeg håber at kunne vende tilbage mandag, men jeg begynder ærlig talt at have mine tvivl.

I tiden her har jeg tænkt meget på folk med kroniske smerter og hvor meget jeg sætter pris på jeg ikke er en af dem. Det må være forfærdeligt og hvor forstår jeg da virkelig godt, at de kan miste livsglæden. Én uge har jeg lagt med smerter og det påvirker min psyke helt enormt, hatten af for dem, der skal leve med det hver dag.

Jeg håber sådan på en bedring i morgen.

Skriv et svar