Tøffetid -en pinse uden planer

Glædelig pinsedag derude. Jeg er vild med alle de her helligdage, der er i foråret. Det gør jobbet lidt ekstra stressende, fordi der skal laves det samme på færre dage, men jeg elsker at have så meget tid med min familie. Og så er vejret jo virkelig bare perfekt dette forår, hva?

I skrivende stund sidder mine krudtugler og laver puslespil sammen og det udnyttede jeg til at finde computeren frem. Det sker virkelig sjældent de kan enes om at lave ting for tiden, for det meste skændes de om alting, fordi de begge absolut skal lege med det samme, så ja jeg nyder de her små stunder, hvor de rent faktisk bare hygger sig med noget sammen mere end 5 min af gangen uden jeg skal være konfliktmægler.

Her i pinsen har vi ikke haft de store planer og det er i sig selv ret vildt. Vi plejer altid få os selv booket fuldt op i weekenden og ja det har min mand også gjort denne weekend, men det har betydet jeg skulle have børnene alene og det indbød i den grad til et par dage med tøffetid herhjemme. Vi har brugt det meste af tiden i haven lige med undtagelse af et par timers royalt bryllup igår (virkelig kedelig kjole hun havde på imo, men shit det var smukt). Dagen i dag skal dog bruges i min brors have, hvor vi skal fejre min nieces fødselsdag.

Tøffetid er så utrolig vigtig for mig og det har det altid været. Jeg har altid tusinde tanker i hovedet og derfor er det bare ekstra vigtigt at koble helt af engang i mellem. Jeg ser det også som en ting, der er virkelig vigtig at give videre til mine børn – at lære dem det er ok man ikke skal noget hele tiden og at det er helt okay at kede sig engang i mellem.

^^Ja så charmerende kan de også være.

Så er skænderierne i baggrunden i gang igen og konfliktmæglermor må på banen igen. Kan i have en fantastisk pinse.

Skriv et svar