Børn på de sociale medier

Børn på de sociale medier

Bloggen her har stået stille det sidste stykke tid og det har den gjort fordi jeg skulle mærke ordenligt efter. Deler jeg for meget af mine børn på de sociale medier?

Snakken florerer jo rundt i mediebilledet og der er rigtig mange holdninger til det. Bloggen her er jo mit frirum, men omdrejningspunktet er jo mine børn. Det er den af den simple årsag, at det er dem jeg bruger størstedelen af mit liv på lige nu. Jeg har tænkt tanken om jeg skulle prøve at få det til at fungere uden dem, men helt ærlig så vil jeg ikke have meget tilbage at snakke om for igen lige nu er de jo bare mit liv. I og med jeg ønsker bloggen skal være personlig følger de altså også bare med.

Jeg har tænkt mig godt og grundigt om. Når alt kommer til alt, så synes jeg faktisk ikke det er et problem med børn på de sociale medier. Jeg deler ikke pinlige billeder af dem, eller udstiller dem eksempelvis nøgne. Det kunne jeg aldrig drømme om. Men at jeg deler uskyldige hverdagsbilleder af dem det tror jeg simpelthen ikke de kommer til at være trætte af senere i livet. Jeg tror børn i dag vokser op i en anden verden end vi gjorde og det er bare en helt naturlig ting, at der er mange billeder af en rundt omkring. Vigtigst tænker jeg nok, at havde det været mig, så havde jeg egentlig heller ikke haft noget i mod det. Tværtimod ville jeg da egentlig synes det havde været ret hyggeligt at læse min mors tanker sådan et sted som her på godt og ondt.

Så konklusionen er blevet, at bloggen bliver og børnene bliver på den.

børn på de sociale medier

Weekend

Det har været en lang uge for mit vedkommende, men en der alligevel er gået utrolig stærkt. Jeg har travlt på job, har en del overarbejde og udsigterne til næste uge er præcis de samme. Men det er ok. Det er så sjældent og jeg ved nærmest et år på forhånd, hvornår de kommer. Desuden synes jeg det er skønt at kunne bruge de ekstra timer på at give ungerne en lidt længere morgen herhjemme engang imellem. Ungerne elsker de morgener, hvor der er tid til at spise i ro og fred, se lidt iPad og lege lidt inden tøjet skal på og vi skal ud af døren. Og det gør jeg også.

Ekstra stress på arbejde gør også jeg har lidt ekstra brug for afslapning her i weekenden. Jeg har problemer med angstanfald, når jeg skal være på foran andre mennesker og det skal jeg i den grad i de kommende måneder. Jeg kan mærke det kommer snigende -hjertebanken, kvalmen, klumpen i brystet, så jeg håber at kunne tage det i opløbet ved at lukke lidt ned for jobbet i weekenden.

I går var vi til fødselsdag og kom ret sent hjem i forhold til ungernes puttetider. Det resulterede i Anna havde fået for mange indtryk og var vågen den halve nat, så jeg er virkelig træt i dag. Vi har taget det helt stille og roligt. C er til fodbold og kommer først hjem i aften, så her til eftermiddag har vi lavet bananpandekager med nicecream og så har ungerne hjulpet med at lave en pizza dej de senere skal hjælpe med at putte fyld på. De elsker at hjælpe i køkkenet og jeg elsker når der er tid til de kan hjælpe. Generelt arbejder jeg virkelig på min tålmodighed for tiden og på at inddrage dem mere.

God weekend 🙂

Tøffetid -en pinse uden planer

Glædelig pinsedag derude. Jeg er vild med alle de her helligdage, der er i foråret. Det gør jobbet lidt ekstra stressende, fordi der skal laves det samme på færre dage, men jeg elsker at have så meget tid med min familie. Og så er vejret jo virkelig bare perfekt dette forår, hva?

I skrivende stund sidder mine krudtugler og laver puslespil sammen og det udnyttede jeg til at finde computeren frem. Det sker virkelig sjældent de kan enes om at lave ting for tiden, for det meste skændes de om alting, fordi de begge absolut skal lege med det samme, så ja jeg nyder de her små stunder, hvor de rent faktisk bare hygger sig med noget sammen mere end 5 min af gangen uden jeg skal være konfliktmægler.

Her i pinsen har vi ikke haft de store planer og det er i sig selv ret vildt. Vi plejer altid få os selv booket fuldt op i weekenden og ja det har min mand også gjort denne weekend, men det har betydet jeg skulle have børnene alene og det indbød i den grad til et par dage med tøffetid herhjemme. Vi har brugt det meste af tiden i haven lige med undtagelse af et par timers royalt bryllup igår (virkelig kedelig kjole hun havde på imo, men shit det var smukt). Dagen i dag skal dog bruges i min brors have, hvor vi skal fejre min nieces fødselsdag.

Tøffetid er så utrolig vigtig for mig og det har det altid været. Jeg har altid tusinde tanker i hovedet og derfor er det bare ekstra vigtigt at koble helt af engang i mellem. Jeg ser det også som en ting, der er virkelig vigtig at give videre til mine børn – at lære dem det er ok man ikke skal noget hele tiden og at det er helt okay at kede sig engang i mellem.

^^Ja så charmerende kan de også være.

Så er skænderierne i baggrunden i gang igen og konfliktmæglermor må på banen igen. Kan i have en fantastisk pinse.

Hard to say goodbye

Dagene flyver afsted i det her lækre vejr, hvor er det altså bare skønt! – Vejret altså, ikke at dagene flyver afsted. Jeg kan simpelthen ikke huske vi har haft så lækker en maj måned før. Jeg er spændt på om det holder hele sommeren, eller om det skifter på et tidspunkt. Nå, men det var jo ikke det indlægget her skulle handle om, selvom vejret er et stort omtale emne for tiden i lille DK. Nej indlægget skal nemlig handle om at sige farvel.

Min mormors tid er kommet, eller gået om man vil. I de her dage går jeg egentlig bare og venter på opkaldet om, at nu er det sket. Det er hårdt og det gør ondt, men det er ok. Hun er 90 år, der er noget galt i hendes mave, som vi (og lægen) er ret sikre på er kræft, men hun er for gammel til man kan gøre noget ved det, så hun ved det ikke selv. Hun er smertedækket på morfin og nu er hendes krop altså ved at give op.Vi har de sidste dage haft samlet familien omkring hende for at sige farvel og hun har haft nogle dejlige dage. Klar i hovedet (hun er begyndende dement, så det sker sjældent hun er helt klar), smertefri, men meget træt. En af dagene her ligger hun sig til at sove i sin egen seng og vågner ikke igen. Det er jo den afgang herfra vi alle ønsker og jeg er så glad for det er på den måde det ender. Min mormor og morfar passede mig da jeg var lille i stedet for børnehave, så hun er en person, der har haft stor betydning i mit liv.

Men det gør ondt inden i. Mere ondt end jeg havde forestillet mig faktisk. Jeg har mistet mange i mit liv -min far, min bror, min morfar, min stedfar bl.a. – så det er ikke fordi jeg ikke har prøvet at miste før. Jeg ved det gør ondt. De døde alle på en rigtig træls måde og alt for tidligt, så jeg havde bare forestillet mig det var anderledes, når nu man døde helt naturligt og havde fået et dejlig langt liv. Det eneste der er anderledes er, at jeg ikke føler den uretfærdighed jeg følte ved de andre, jeg har en følelse af det er okay hun tager herfra, men det er fandes hårdt. Men måske er det okay. Det er vel et eller andet sted bare fordi hun er elsket det gør ondt, er det ikke?

Update: Siden jeg skrev dette er det lykkes min mormor at snyde døden for anden gang. Den seje gamle krop rejste besluttede sig åbenbart for livet var for godt til det var lige nu livet skulle stoppe