Serie anbefalinger

Serie anbefalinger

De sidste par uger har jeg lagt hjemme på sofaen med ondt i ryggen. Jeg har ikke kunne bevæge mig særlig meget og derfor har jeg fået set en del serier. Undervejs kom jeg til at tænke på jeg ligeså godt kunne anbefale dem jeg synes er gode til jer (sammen med nogle af de andre serier jeg har set på det senere). Så here goes. Du skal se:

Bedrag

Bedrag er en dansk serier, som jeg er i gang med lige nu. Den handler som titlen lidt giver væk om bedrag af forskellig art. Serien er lige nu 3 sæsoner lang og selvom det er forskellige bedrag vi følger i hver sæson går nogle af hovedpersonerne igen, hvilket giver den en fin rød tråd. I de første sæsoner er det forskellige arter af økonomisk kriminalitet vi ser og igennem afsnittene følger man personer på begge side af loven. Jeg er fanget og har den seneste uge set de 2 første sæsoner, som jeg synes var super gode. Sæson 3 tegner til at blive endnu bedre.

Bedrag kan findes på dr.dk. 

Sindssygelægen

Sindssygelægen, som på engelsk hedder the Alienist er vanvittigt god. En serie jeg sletikke synes har fået nok omtale og som jeg nærmest faldt over tilfældigt. Serien foregår i New York City i 1896, hvor en seriemorder, der primært går efter små drengeprostituerede, efterlader sig nogle meget makrabre spor i form af de her døde drenge. For eksempel er noget af det første vi ser i første afsnit et drenge lig, der har fået skåret alle lemmer af, organerne fjernet og ikke mindst mangler hans øjne. Da det er prosituerede er politiet mere eller mindre ligeglade med de her lig, så vi følger så sindssyglægen Lazlo Kreizler, der prøver at opklare de her mord. For hans tid er han meget nytænkende og prøver at sætte sig i morderens sind for at fange ham. Til at hjælpe sig har han en sekretær ansat hos det lokale politi (spillet af Dakota Fanning) og en tegner.  Den er meget dyster og jeg synes slet slet ikke det er nemlig regne ud hvem der begår de her mord og hvorfor. Den kan klart anbefales.

I kan finde Sindssyglægen på Netflix.

The Crown

Jeg er jo royalist helt ind til benet og elsker det engelske kongehus. Derfor er The Crown lige en serie for mig! Den starter kort før Elizabeth i en meget tidlig alder bliver indsat som Dronning og vi følger i de første to sæsoner hendes spæde år som regent og de byrder, der hører med. Blandt andet er hendes forhold til Phillip et stort omdrejningspunkt. Skuespillerne har en fantastisk dynamik og især Claire Fox, der spiller Dronning Elizabeth II spiller fantastisk. Rygterne går på, at man til sæson 3 springer i tiden og derfor har skiftet alle skuespillerne ud med ældre modeller. Jeg er spændt på om de kan opretholde den samme dynamik vi ser i sæson 1 og 2.  En stor anbefaling her fra, hvis man er bare en smule royalist.

The Crown kan også ses på Netflix.

Frikendt

Frikendt er en norsk serie min søster anbefalede mig. Jeg var skeptisk, men manglede et eller andet at se. Den fangede mig med det samme og jeg binge watchede begge sæsoner. Kort og godt handler det om Aksel Nilsen. En successfuld forretningsmand, der vender hjem til sin barndomsby Lifjord for at redde byens energifirma. Aksel blev 20 år tidligere frikendt fra mordet på sin daværende kæreste, Karine, men indbyggerne i Lifjord er stadig meget overbeviste om Aksel gjorde det. Serien går i dybden med Aksel, der forsøger at finde den rigtige historie bag Karine mordet samtidig med hans egen familie smulrer og Karine familie forsøger at finde beviser mod ham. Super krimi.

Frikendt kan ses på Netflix. 

Ude af stand til at gøre noget

Ude af stand til at gøre noget

Som overskriften siger føler jeg mig lige nu temmelig utilstrækkelig. Et simpelt, men forkert buk forrige onsdag har gjort mig sengeliggende nu på 8. dagen. De første 2 dage var jeg ikke engang i stand til at gå på toilettet selv og slet ikke til at sætte mig ind i en bil og opsøge behandling.

I mandags kunne jeg endelig komme afsted til en kiropraktor selvom jeg forsat knapt kunne gå. Et led i min rygsøjle har skubbet sig ud og åbenbart er det ikke helt let at fikse igen. Efter første behandling kunne jeg mærke stor forskel og jeg var virkelig lykkelig. Efter så mange dage i smertehelvede var det fantastisk det endelig gik den anden vej. Fra igår til i dag oplevede jeg desværre en forværring igen, hvilket jeg må indrømme har sat mit lidt i kulkælderen. Jeg håber behandlingen i dag skubber lidt i den rigtige retning og det samme med behandlingen i morgen.

Jeg har haft problemt før, men aldrig i så mange dage. Det plejer max at være en 4-5 dage og det plejer slet ikke være i den her kaliber. Oftest behøver jeg ikke kiropraktor hjælp. Men denne gang er anderledes og jeg må indrømme jeg virkelig er ved at gå helt ned over de konstante smerter. Over utilstrækkeligheden i ikke at kunne hjælpe med noget. Min mand har lavet alt den seneste uge. Jeg forsøger at lave aftensmaden, men det er også det eneste jeg kan. Derefter må jeg hen og ligge igen. Jeg er sygemeldt fra arbejdet og tager kun de aller vigtigste opgaver der, der ikke kan vente. Jeg har sagt jeg håber at kunne vende tilbage mandag, men jeg begynder ærlig talt at have mine tvivl.

I tiden her har jeg tænkt meget på folk med kroniske smerter og hvor meget jeg sætter pris på jeg ikke er en af dem. Det må være forfærdeligt og hvor forstår jeg da virkelig godt, at de kan miste livsglæden. Én uge har jeg lagt med smerter og det påvirker min psyke helt enormt, hatten af for dem, der skal leve med det hver dag.

Jeg håber sådan på en bedring i morgen.

Refluks og Nexium

Refluks og Nexium

Da Lucas var spæd var jeg overbevist om han havde refluks. Han græd i smerte stort set alle sine vågne timer (og da han aldrig sov var det mange). Han gylpede/ kastede op hele tiden og han græd, når han skulle spise. Hvilket han ville tit. Hver time ville han have slukket tørsten, men efter få min begyndte han at skrige. Stakkels lille dreng.

Desværre havde vi en rigtig træls læge den gang, for at sige det mildt. Hun insisterede på det var kolik og skulle gå over af sig selv. De af jer, der har haft børn med kolik ved også det er en diagnose man ikke giver meget for. Den dækker nemlig bare over dit barn græder mere end 3 timer 3 gange om ugen. Den giver ingen grund til gråden.

Refluks

Da Lucas var omkring 4 måneder og stadig græd alle sine vågne timer begyndte lægen at åbne op for refluks. Hun anede dog ikke meget om det og hende råd var derfor, at han skulle begynde på grød, da mælken tydeligvis ikke var rar for ham. Senere fandt jeg ud af det nok var noget af det værste vi kunne have gjort, men vi gjorde det. Det resulterede kun i, at Lucas kastede maden op og skreg ligeså meget som med mælken, men på nuværende tidspunkt havde jeg droppet lægen og havde i stedet fundet en kiropraktor, der hjalp ham utrolig meget.1 år gik og det hele blev noget bedre. Hans gråd kom kun periodevis og som regel kunne kiropraktoren hjælpe os.

5 år og stadig sur

De dårlige perioder kom og gik. Det var ikke nødvendigvis gråd mere, men nærmere perioder, hvor han tydeligt havde det rigtig dårligt. I de perioder spiste han stort set ikke, han sov rigtig dårligt, har ondt i maven og ikke mindst er han skide sur. Så sur og negativ, at det er svært at rumme. Og perioderne er lange.

2018 indebar rigtig mange af de her perioder. Så mange, at jeg tilsidst sagde til min mand, at vi måtte have professionel hjælp. Et barn skal ikke være så sur altid og vi kunne tydeligvis ikke selv hjælpe ham. Før jeg nåede så langt fik en bekendt mig dog til at overveje refluks igen. Jeg troede ærligt talt det var en baby ting, men jeg blev klogere. Hun fortalte mig, at hendes søn var præcis ligesom Lucas, når medicinen ikke virkede.

Jeg begyndte at holde øje med Lucas og en masse sammenhænge begyndte at gå op for mig. Han spiste jo tydeligvis ikke, havde ondt et sted han ikke er gammel nok til at fortælle og i de perioder sveder han absurd meget om natten. Så meget at han vågner skrigende op. Noget jeg aldrig helt havde fattet, men bare accepteret. Det viser sig så det slet ikke er det, at han er badet i sved han vågner op af, men simpelthen mavesyren.

Nexium

Kort efter, uden at have snakket med Lucas omkring det her, kommer han ud af det blå og fortæller mig, at han kaster op i munden, når han skal sove. Da han sagde det var jeg ikke i tvivl mere. Det var omkring samme tid som hans 5 års undersøgelse, så jeg bragte det op hos lægen. På trods af jeg ikke har nævnt det de sidste 4 år -for de hjælper ham jo ikke alligevel var min tanke. Vi har i mellemtiden fået ny læge. En skide sød en af slagsen. Jeg tog mig sammen og bragte det op for ham inkl. hvor hårdt sidste år var.

Lægen undersøgte hans mave grundigt, for at sikre sig, der ikke var alvorligere ting i vejen med den og gav mig derefter ret. Det lød unægteligt som refluks og han synes bare han skulle starte på medicin imod det med det samme. Der er ikke mange bivirkninger og hvis han tog det i 8 uger til at starte med skulle vi snakkes sammen derefter om effekten.

Wow! Jeg var næsten ved at give mig til at tude over han anerkendte det så let. Jeg havde forberedt mig på endnu en kamp.

Virker det så?

Lucas har fået Nexium i lige knap 14 dage nu. Det er den tid man siger det tager for det at virke. Men virker det så?

Det er selvfølgelig meget tidligt at sige, men vi har bare efterhånden lært, at med Lucas er der ingen tilfældigheder. De sidste 14 dage har Lucas hovedsageligt været glad. Ikke bare lidt glad, men meget. Han har grint og han har fjollet. Noget vi ikke har set meget af det seneste år. Det er ikke en tilfældighed.

3 dage ud af de 14 har været trælse for ham. Og helt typisk for dem ville han ikke spise, var skide sur, sov forfærdeligt og fortalte mig også han havde kastet op i munden igen. Men de perioder plejer at være minimum 14 dage og ikke kun 3!

Så jeg er positiv for nu, virkelig positiv. Jeg kan se jeg får min glade dreng igen af det her og det er jeg så glad for. Jeg ville dog ønske han havde fået det de sidste 5 år.

Jeg laver en opdatering igen, når alle 8 uger er gået og vi kan se den virkelig effekt heraf.

Long time no see og et par fødselsdage

Long time no see og et par fødselsdage

Det står lidt sløvt til med at opdatere bloggen her det må jeg ærligt indrømme. Jeg skriver som regel indlæg i weekenden, men de har været temmeligt pressede her i januar og i hverdagene er jeg simpelthen bare for træt.

Og kender i så ikke det med, at jo længere tid, der går mellem man skriver noget jo mindre inspireret er man? Pludselig er der ikke noget der er interessant at skrive ned. Anyways nu skal skuden vendes!

Fødselsdage

Grunden til januar som regel er lidt presset her hos os er, at Lucas har fødselsdag i starten af måneder og mig selv i midten af måneden. Derudover har vi været på weekendophold med Caspers firma. I øvrigt en virkelig god tur.

Lucas ville virkelig gerne fejre sin dag i Leos Legeland, så vi endte med at invitere drengene fra børnehaven med der i. Lucas har det dog enormt stramt med at være midtpunktet, så han var tydeligt utilpas den første time, hvor han skulle sidde for bordenden, åbne gaver mens alle så på osv. Det gik meget bedre, da de alle var på lige fod inde i legelandet.

I denne weekend har vi (og er vi i gang med) at fejre både mig og Lucas for vores familier. Både min og Caspers familier er efterhånden ret store, så vi bliver nødt til at holde det over to dage for at kunne have alle med. I år var der desværre ikke ret mange der kunne, men som vi snakkede om i går, så gav det faktisk en lidt anden ro til at kunne snakke med gæsterne, at vi ikke var så mange.

Udover kagemand har jeg bagt den meget hypede talkage. Virkelig en kage, der ser meget sværere ud at lave end den i virkeligheden er. Den var rigtig god, mums!

SNE!

I går fik vi også den første rigtige sne her i Hals. Børnene var vildt begejstret og Anna kunne til min store overraskelse overhovedet ikke huske hvad det var. “Kan man gå på det, mor?” var hendes første spørgsmål. Hun er normalt slet ikke et udebarn , men fik flere timer til at gå ude i sneen i går. Der er altså bare noget over den første sne, er der ikke? Især når det ligger i en weekend og man ikke skal køre på arbejde i det 🙂