Long time no see og et par fødselsdage

Long time no see og et par fødselsdage

Det står lidt sløvt til med at opdatere bloggen her det må jeg ærligt indrømme. Jeg skriver som regel indlæg i weekenden, men de har været temmeligt pressede her i januar og i hverdagene er jeg simpelthen bare for træt.

Og kender i så ikke det med, at jo længere tid, der går mellem man skriver noget jo mindre inspireret er man? Pludselig er der ikke noget der er interessant at skrive ned. Anyways nu skal skuden vendes!

Fødselsdage

Grunden til januar som regel er lidt presset her hos os er, at Lucas har fødselsdag i starten af måneder og mig selv i midten af måneden. Derudover har vi været på weekendophold med Caspers firma. I øvrigt en virkelig god tur.

Lucas ville virkelig gerne fejre sin dag i Leos Legeland, så vi endte med at invitere drengene fra børnehaven med der i. Lucas har det dog enormt stramt med at være midtpunktet, så han var tydeligt utilpas den første time, hvor han skulle sidde for bordenden, åbne gaver mens alle så på osv. Det gik meget bedre, da de alle var på lige fod inde i legelandet.

I denne weekend har vi (og er vi i gang med) at fejre både mig og Lucas for vores familier. Både min og Caspers familier er efterhånden ret store, så vi bliver nødt til at holde det over to dage for at kunne have alle med. I år var der desværre ikke ret mange der kunne, men som vi snakkede om i går, så gav det faktisk en lidt anden ro til at kunne snakke med gæsterne, at vi ikke var så mange.

Udover kagemand har jeg bagt den meget hypede talkage. Virkelig en kage, der ser meget sværere ud at lave end den i virkeligheden er. Den var rigtig god, mums!

SNE!

I går fik vi også den første rigtige sne her i Hals. Børnene var vildt begejstret og Anna kunne til min store overraskelse overhovedet ikke huske hvad det var. “Kan man gå på det, mor?” var hendes første spørgsmål. Hun er normalt slet ikke et udebarn , men fik flere timer til at gå ude i sneen i går. Der er altså bare noget over den første sne, er der ikke? Især når det ligger i en weekend og man ikke skal køre på arbejde i det 🙂

Nyt år ny start

Nyt år ny start

Et nyt år en ny start. Er det ikke sådan man siger? 2018 har været et dejligt år og jeg håber 2019 kan blive ligeså god. Her er et obligatorisk tilbageblik på mit 2018.

2018

Jeg måtte i billedarkiverne for at huske hvad jeg overhovedet havde lavet. Er det ikke typisk? Man synes året er fløjet afsted, men alligevel synes man det der skete i januar ligger flere år tilbage.

Starten af 2018 var for mit eget vedkommende meget præget af, at jeg havde fået nyt job i 2017. Der var stadig mange ting jeg skulle sættes ind i og da jeg var det blev jeg sat overfor nogle vigtige opgaver, der tog meget af min tid dette år. Men jeg er vild med mit arbejde og jeg har ikke fortrudt mit skift en eneste gang.

2018 blev også året, hvor min kære mormor døde. Jeg var et underligt asocialt barn og i stedet for dagpleje og børnehave passede min mormor mig. Derfor har hun en helt speciel plads i mit hjerte og hun er meget savnet. Heldigvis fik hun et langt og dejligt liv. Efter dødsfaldet blev jeg meget bevidst om hvad familie betyder for både den døende og de pårørende. Derfor kunne det næsten ikke have passet mig bedre, at min søster kort efter flyttede hjem til Danmark igen efter at have boet nogle år i Oslo. Det er både jeg selv og mine børn vilde med.

Sommeren 2018 bød også på den varmeste sommer jeg nogensinde kan huske. Nøj den var skøn og bød på mange strandture og leg i have. Alligevel valgte vi også i sommeren, at tage et smut til Mallorca. Det var en dejlig ferie som primært bestod i, at ungerne var i en pool og vi sad ved siden af og kiggede på dem lege. Kun afbrudt af de alt for mange måltider og is all inclusive fører med sig. Her i vinterens mørke drømmer jeg en smule om at tage afsted igen i år.

Året sluttede af med, at min lille baby blev en stor pige, der skulle starte i børnehave. Det gjorde hun i starten af december og det er gået over al forventning. Nu har vi 2 børn i samme institution og hvor er det dog skønt!

2019

2018 har været et skønt år, synes jeg. Igen meget præget af mit nye job, men at man glæder sig til at gå på arbejde betyder bare så vanvittigt meget. På den front ved jeg 2019 bliver lige så god. Nu snakkede jeg ovenfor om jeg håbede på en charter ferie igen i 2019, men hvad jeg håber 2019 bliver præget af er først og fremmest et hussalg. Får vi vores hus solgt skal vi nemlig igang med at bygge selv og så står den selvsagt ikke på nogen ferie. Jeg håber virkelig 2019 bliver året det bliver solgt, så vi kan komme videre. På den måde kan man vel godt sige nyt år ny start 🙂

Endelig juleferie

Endelig juleferie

Jeg har været inde i en lidt ugidelig periode de sidste par uger. Jeg har været træt og virkelig bare talt ned til ferie. Det har betydet jeg ikke helt har gidet opdatere herinde, jeg har nærmest ikke været tilstede på Insta og hjemmet ligner mildest talt et bombet lokum. Så der er altså lidt at samle op på her i ferien.

Ellers er julen faktisk lidt travl for mig. Jeg har planer den 22, 24, 26, 27, 28 og 29. Det jo næsten lige før jeg trænger til ferie efterfølgende, ha ha. Heldigvis er det jo med gode venner jeg skal ses til julefrokost og så er der sneget sig en enkelt Suspekt koncert ind og jeg også glæder mig vildt meget til. Det skal nok blive en rigtig god ferie.

Men nu er der endelig ferie! Lucas har set frem til det lige så meget som mig og har allerede nævnt flere gange, hvor skønt det er, at vi skal være hjemme i så lang tid uden at skulle i børnehave. I dag har vi indtil videre stenet foran fjernsynet og senere smutter jeg op til en veninde og hygger mig i madklub.

Jeg ved ikke om jeg får tjekket ind igen inden nytår pga. den lidt for travle kalender, så hvis jeg ikke gør vil jeg gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Tak fordi i læser me <3

Mit signalstærke barn / Vreden

Mit signalstærke barn / Vreden

Jeg har tidligere skrevet om Lucas vrede, hvis du ikke har læst det kan du læse det lige her. Er du i tvivl om hvad et signalstærkt barn er, så tag et kig her.  Lige nu er vi inde i en rigtig dårlig periode for Lucas og jeg har ærlig talt brug for at få tankerne ud. Hvis jeg ikke skulle kunne gøre dét her, hvor skulle jeg så kunne.

vrede

Vreden

Lucas er sur for tiden. Ikke bare sur, men vred helt ind til benet. Og jeg aner ikke hvorfor. Vi går på listetæer og forsøger at please ham i hoved og røv, men lige lidt hjælper det. For på et tidspunkt træder vi forkert og så eksploderer han. Nogle gange også over ting vi vitterligt ikke er herre over. Den anden morgen mente han den ene strømpe var mindre end den anden. Det var den ikke, men jo det synes han og så eksploderede han for 4. gang den morgen på under en time. 

Han råber og han skriger og han aner ikke hvorfor han er sur. Han når næsten ikke at falde ned, før en ny eksplosion af raseri starter inden i ham. Så jeg når aldrig indtil ham og det gør så fandens ondt.

Det er ikke til at holde ud at være i. Vi bliver SÅ drænet af det og stakkels Anna bliver råbt af af Lucas hele tiden. Så ja det ér sgu synd for os -det er PISSE hårdt. Men jeg ved det er endnu hårdere for Lucas. Han er SÅ sur og han aner ikke hvorfor. Det piner mig. 

Hvad kan jeg gøre?

Han plejer at reagere sådan når han har ondt. En kiropraktortur plejer at hjælpe og det har den også gjort denne gang. I 14 dage fik jeg min glade dreng tilbage, men nu er vi tilbage. Jeg overvejer om vi skal til kiropraktoren igen, men jeg kan ikke lade være med at tænke om der er noget andet galt. Han siger han har ondt i halsen og en bekendt siger han minder om hendes søn på samme alder med refluks, når han har ondt. Jeg er overbevist om Lucas havde refluks som lille, så jeg kan ikke lade være med at tænke om det kunne være tilfældet. Eller har han bare en halsvirus. 

Tusinde tanker kører rundt i mit hoved. Jeg vil så inderligt ønske jeg kan hjælpe ham, men jeg famler lidt i blinde. Præcis som jeg har gjort fra den dag han blev født. Mit mavefornemmelse plejer altid at være rigtig med ham og derfor leder jeg videre efter en mulig grund til hans vrede.