Dagbog fra de første hemmelige uger

Dagbog fra de første hemmelige uger

Positiv test

Allerede i første cyklus vi prøvede testede jeg positivt. Som det testmonster jeg nu engang er testede jeg før tid og det endte i en biokemisk abort, dvs. et befrugtet æg, der ikke satte sig fast. Allerede i anden cyklus forblev testen positiv efter forventet mens dato. Det var dagen efter min fødselsdag og den gave kunne jo ikke være mere perfekt.

4+0 – 7+0

Allerede omkring 4+0 kom de første symptomer. Som i de to andre graviditeter er trætheden min største gene. Jeg står ganske enkelt op hver dag og føler ikke jeg har sovet i flere døgn. At Anna for tiden vågner 5000 gange om natten hjælper så overhovedet heller ikke på det. Derudover er der den klassiske med de enormt ømme bryster og en masse ligamentsmerter. Og så sker der simpelthen bare noget i min hjerne, når hormoner kommer. Jeg bliver til en komplet psykopat, præcis som under PMS. Nøj hvor er alle folk irriterende, ha ha. Stakkels min familie de næste måneder.

7+0 – 12+0

Jeg har bestilt tid til en tidlig scanning 7+ noget. Den er jeg virkelig spændt på. Jeg har haft det lidt som om det ikke er virkeligt, for jeg kan ikke være så heldig, at det sker så hurtigt 3 gange i træk, kan jeg?

Den tidlige scanning viste heldigvis et lille hjerte, der slog løs derud af. Selvom jeg havde lovet mig selv jeg ikke ville bruge min tid på at være nervøs denne gang, så har jeg været utrolig meget. Efter denne scanning blev det mere virkeligt og jeg blev faktisk endnu mere nervøs for at miste. Generne er de samme, stadig ingen kvalme og hurra for det.

Efter den tidlige scanning offentliggjorde vi det også til familie og nærmeste venner. Jeg gider ikke de hemmeligheder 🙂 Vi fortalte det også allerede til vores børn her. Jeg ved det er tidligt, men skulle jeg miste ville jeg alligevel gerne have muligheden for at fortælle dem, hvorfor jeg nok ville være ked af det. Anna forstod det ikke rigtigt, men Lucas blev meget glad. Jeg havde slet ikke regnet med en reaktion fra ham, troede virkelig han ville være ligeglad. Men han glæder sig rigtig meget og spørger meget ind til babyen i maven.

12+0

12+1 skal jeg til nakkefoldsscanning og dagene op til har været så lange. Af en eller anden grund er jeg slet ikke nervøs på dagen. Jeg har en tidlig tid og måske er det derfor. Jeg har ikke tid til at nå at blive nervøs.

Nakkefoldscanningen gik som den skulle. Fin riskovurdering og en sund og rask baby, der nu virkelig ligner en baby. Da jeg så den gik det virkelig op for mig, at den var her for at blive <3

Efter scanningen kørte jeg til bageren og købte kage til mit arbejde og delte nyheden med dem med det samme. Jeg er allerede så stor, at maven vises i det meste af mit løse tøj, så at offentliggøre det for de sidste føltes enormt godt.

De eksklusive kuverters klub

De eksklusive kuverters klub

Den plejer at være gul, nu er den åbenbart hvid, men uanset farve er denne konvolut den første ud af mange milepæle de kommende måneder. Den gør det virkeligt. Det er ikke bare noget jeg har bildt mig selv ind.

Jeg er gravid og til oktober går vi fra at være en familie på 4, til at være en på 5. Wow! Det bliver vildt. Det bliver skide hårdt, men det bliver også skide dejligt. Jeg er så taknemmelig for at få lov at skabe og opfostre endnu et lille barn, det betyder så meget for mig.

Jeg er 10+0 i dag, hvilket vil sige vi ikke har været i gennem nakkefoldsscanning endnu og dermed egentlig ikke ved om alt er okay. Det går jeg ud fra det er og selvom det egentlig er kotume, at man først fortæller nyheden efter den scanning begyndte vi allerede så småt at fortælle det for nogle uger siden. Jeg gider ikke holde det hemmeligt. Skulle det ske noget er galt vil jeg gerne have folk ved det også. Men det er der selvfølgelig ikke.

Det er skønt! Det er uvirkeligt! Men en milepæl er nået i dag, kuverten hænger fint på min opslagstavle. Også selvom jeg mangler den gule farve 🙂

Serie anbefalinger

Serie anbefalinger

De sidste par uger har jeg lagt hjemme på sofaen med ondt i ryggen. Jeg har ikke kunne bevæge mig særlig meget og derfor har jeg fået set en del serier. Undervejs kom jeg til at tænke på jeg ligeså godt kunne anbefale dem jeg synes er gode til jer (sammen med nogle af de andre serier jeg har set på det senere). Så here goes. Du skal se:

Bedrag

Bedrag er en dansk serier, som jeg er i gang med lige nu. Den handler som titlen lidt giver væk om bedrag af forskellig art. Serien er lige nu 3 sæsoner lang og selvom det er forskellige bedrag vi følger i hver sæson går nogle af hovedpersonerne igen, hvilket giver den en fin rød tråd. I de første sæsoner er det forskellige arter af økonomisk kriminalitet vi ser og igennem afsnittene følger man personer på begge side af loven. Jeg er fanget og har den seneste uge set de 2 første sæsoner, som jeg synes var super gode. Sæson 3 tegner til at blive endnu bedre.

Bedrag kan findes på dr.dk. 

Sindssygelægen

Sindssygelægen, som på engelsk hedder the Alienist er vanvittigt god. En serie jeg sletikke synes har fået nok omtale og som jeg nærmest faldt over tilfældigt. Serien foregår i New York City i 1896, hvor en seriemorder, der primært går efter små drengeprostituerede, efterlader sig nogle meget makrabre spor i form af de her døde drenge. For eksempel er noget af det første vi ser i første afsnit et drenge lig, der har fået skåret alle lemmer af, organerne fjernet og ikke mindst mangler hans øjne. Da det er prosituerede er politiet mere eller mindre ligeglade med de her lig, så vi følger så sindssyglægen Lazlo Kreizler, der prøver at opklare de her mord. For hans tid er han meget nytænkende og prøver at sætte sig i morderens sind for at fange ham. Til at hjælpe sig har han en sekretær ansat hos det lokale politi (spillet af Dakota Fanning) og en tegner.  Den er meget dyster og jeg synes slet slet ikke det er nemlig regne ud hvem der begår de her mord og hvorfor. Den kan klart anbefales.

I kan finde Sindssyglægen på Netflix.

The Crown

Jeg er jo royalist helt ind til benet og elsker det engelske kongehus. Derfor er The Crown lige en serie for mig! Den starter kort før Elizabeth i en meget tidlig alder bliver indsat som Dronning og vi følger i de første to sæsoner hendes spæde år som regent og de byrder, der hører med. Blandt andet er hendes forhold til Phillip et stort omdrejningspunkt. Skuespillerne har en fantastisk dynamik og især Claire Fox, der spiller Dronning Elizabeth II spiller fantastisk. Rygterne går på, at man til sæson 3 springer i tiden og derfor har skiftet alle skuespillerne ud med ældre modeller. Jeg er spændt på om de kan opretholde den samme dynamik vi ser i sæson 1 og 2.  En stor anbefaling her fra, hvis man er bare en smule royalist.

The Crown kan også ses på Netflix.

Frikendt

Frikendt er en norsk serie min søster anbefalede mig. Jeg var skeptisk, men manglede et eller andet at se. Den fangede mig med det samme og jeg binge watchede begge sæsoner. Kort og godt handler det om Aksel Nilsen. En successfuld forretningsmand, der vender hjem til sin barndomsby Lifjord for at redde byens energifirma. Aksel blev 20 år tidligere frikendt fra mordet på sin daværende kæreste, Karine, men indbyggerne i Lifjord er stadig meget overbeviste om Aksel gjorde det. Serien går i dybden med Aksel, der forsøger at finde den rigtige historie bag Karine mordet samtidig med hans egen familie smulrer og Karine familie forsøger at finde beviser mod ham. Super krimi.

Frikendt kan ses på Netflix. 

Ude af stand til at gøre noget

Ude af stand til at gøre noget

Som overskriften siger føler jeg mig lige nu temmelig utilstrækkelig. Et simpelt, men forkert buk forrige onsdag har gjort mig sengeliggende nu på 8. dagen. De første 2 dage var jeg ikke engang i stand til at gå på toilettet selv og slet ikke til at sætte mig ind i en bil og opsøge behandling.

I mandags kunne jeg endelig komme afsted til en kiropraktor selvom jeg forsat knapt kunne gå. Et led i min rygsøjle har skubbet sig ud og åbenbart er det ikke helt let at fikse igen. Efter første behandling kunne jeg mærke stor forskel og jeg var virkelig lykkelig. Efter så mange dage i smertehelvede var det fantastisk det endelig gik den anden vej. Fra igår til i dag oplevede jeg desværre en forværring igen, hvilket jeg må indrømme har sat mit lidt i kulkælderen. Jeg håber behandlingen i dag skubber lidt i den rigtige retning og det samme med behandlingen i morgen.

Jeg har haft problemt før, men aldrig i så mange dage. Det plejer max at være en 4-5 dage og det plejer slet ikke være i den her kaliber. Oftest behøver jeg ikke kiropraktor hjælp. Men denne gang er anderledes og jeg må indrømme jeg virkelig er ved at gå helt ned over de konstante smerter. Over utilstrækkeligheden i ikke at kunne hjælpe med noget. Min mand har lavet alt den seneste uge. Jeg forsøger at lave aftensmaden, men det er også det eneste jeg kan. Derefter må jeg hen og ligge igen. Jeg er sygemeldt fra arbejdet og tager kun de aller vigtigste opgaver der, der ikke kan vente. Jeg har sagt jeg håber at kunne vende tilbage mandag, men jeg begynder ærlig talt at have mine tvivl.

I tiden her har jeg tænkt meget på folk med kroniske smerter og hvor meget jeg sætter pris på jeg ikke er en af dem. Det må være forfærdeligt og hvor forstår jeg da virkelig godt, at de kan miste livsglæden. Én uge har jeg lagt med smerter og det påvirker min psyke helt enormt, hatten af for dem, der skal leve med det hver dag.

Jeg håber sådan på en bedring i morgen.