High need baby – Mit signalstærke barn

High need baby – Mit signalstærke barn

Klokken er 6 lørdag morgen og jeg har for anden dag i træk været oppe kl. 5 med størstebarnet herhjemme. Søvn bliver bare aldrig en af hans favoritter. Men jeg tænkte det måske var på tide at introducere ham nærmere. Mit signalstærke barn. En lille advarsel bør jeg nok bringe om, att det her er et ret teksttungt indlæg.

mit signalstærke barn

Her er han – Lucas 4,5 år (dog kun 3,5 på billedet. Født en kold januar dag i 2014 og har været besværlig lige siden, ha ha.

Starten

High need baby, eller signalstærkt barn som vi kalder det i DK. To sider af samme sag. Men hvad vil det sige at være signalstærk. Ja det er jo så moderne at sætte sine børn i kasser og intet negativt om det, for jeg elsker at sætte ting i kasser.

Lucas startede sit liv med ikke at ville ud. Fødsel var i gang, presseveerne havde været der i 2,5 timer, men drengen synes allerede dengang han selv ville bestemme. Først da rummet blev fyldt læger og en masse andre, der stod parat til akut kejsersnit gav han efter og bevægede sig mod udgangen.Den fødsel er det værste jeg har prøvet i mit liv, men alt var tilgivet, da det lille vidunderlige væsen lagde på min mave.

Efter et par uger begyndte Lucas at skrige og igennem de næste 6 måneder tog det kun til 5-14 timer skreg han hver eneste dag. Efter de første 4 måneder havde vi prøvet alt -kiropraktor, kranio sakral, zoneterapi osv., intet hjalp og jeg begyndte så småt at blive vanvittig. Ud over han skreg konstant sov han heller ikke. Om dagen sov han 3 x 30 min og fra 22-23 stykker til kl 5 sov han men med opvågninger hver 30-60 min. Det var ikke just den forestilling jeg havde om en lykkelig babyboble.

Heldigvis fandt vi en fantastisk kiropraktor, da han var 4,5 måneder, der kunne udrette mirakler. Hun var specialiseret i spædbørn og konstaterede hurtigt, at Lucas havde KISS. KISS er en fejl i de øvre nakkeled, der fik ham til at låse i nakke og skuldre. Det gør bl.a. udviklingen af tarmene langsommere. Men jeg tænker vi tager den historie seperat en dag.

Hun fik ham til at stoppe med at græde døgnet rundt. Han var stadig skide sur på hele verden og han ville alt det han ikke kunne fra dag 1. Jeg sagde engang til en veninde, at jeg ikke troede han blev glad før han kunne gå, altså når han ligesom var færdig med den grove udvikling. Og rigtig nok, da Lucas rejste sig og gik da han var 10 mdr gammel forandrede han sig.

Mit signalstærke barn

Selvom jeg fik et helt andet barn omkring 10 mdrs alderen var der forsat meget vi kæmpede med. Eksempelvis maden, hvor han ikke helt ville spise. Og spiste han skulle det gerne være i flydende konsistens. Også konflikterne fyldte meget. Ja det lyder måske af meget med konflikter med en 10 mdr gammel baby, men Lucas har bare altid vist hvad han ville. Det skulle jeg bare ikke ændre på. Jeg var med i en online mødregruppe og der i gennem var der en der forsigtigt spurgte om jeg kendte til begrebet “signalstærke børn”. Hun anbefalede mig en bog af Anja Sigvard Nielsen og bum alt faldt på plads. Jeg kunne tydeligt se min baby ikke var som de andre babyer i min omgangskreds dengang og det var så skønt at finde ud af, at der var mange andre som ham derude. Der var endda en facebook gruppe (selvfølgelig). Her kunne jeg med et enkelt kig konstatere, at det kunne være min Lucas de snakkede om.

Ordet signalstærk giver lidt væk hvad det er vi snakker om, alle barnet signaler bliver lige skruet op. Introduktionen i førnævnte bog nævner:

Hvad er et signalstærkt barn?

-Barnet er intenst. “De græder højt og stopper ikke uden videre igen… De spiser voldsomt og hurtigt… De er ofte spændte i hele kroppen og vifter med arme og ben allerede fra fødslen. De er hele tiden oppe i et højt gear og bliver derfor hurtigt overstimulerede og trætte… følger alt med blikket, og evner ikke selv at vende hovedet væk for at finde ro. Barnet vil helst ikke gå glip af noget, så det har meget svært ved at overgive sig l søvnen, eller ved at slappe af. Intensiteten kan vise sig ved voldsomme følelsesudbrud. Både ved glæde, sorg og vrede. Barnet har et meget omfattende følelsesregister, der kan svinge dramatisk fra raseri til ekstatisk glæde på et øjeblik og omvendt.”

Jeg husker tydeligt et øjeblik, da han var helt spæd, hvor han som altid fulgte med i alt til en familiefødselsdag. Vi er på det stadie hvor andre babyer normalt stadig sover hele tiden, men Lucas fulgte med og min bror kommenterede at han synes det var lidt uhyggeligt, at Lucas sad og studerede ham så intenst og søgte hans opmærksomhed.

-Spiser meget ofte. “De signalstærke børn forsøger at finde ro og tryghed ved amningen, men ofte er de alt for voldsomme og mælken kommer i den gale hals, eller barnet sluger for meget luft, eller kan slet ikke samle sig om at tage fat om brystet og skriger i stedet voldsomt i frustration.” Netop dette var grunden til jeg ikke ammende barn nr. 2. De skrigeture Lucas havde hver eneste gang han spiste sidder stadig i mig.

-Insisterende og vedholdende. “Det signalstærke barn er meget insisterende og tydeligt. Der er ingen tålmodighed og barnet bliver hysterisk ulykkeligt på et splitsekund, hvis du ikke straks regner ud hvad der ønskes. Forældre l disse børn lærer hurtigt at det ikke kan betale sig at trække den ud. Reagerer du ikke straks vil barnet hidse sig selv så meget op at det ikke kan trøstes igen.”

Bare for at sætte det lidt i perspektiv var det ikke unormalt, at Lucas, da han var lille besvimede af raseri. Det her punkt er uden diskussion det punkt der kendetegner Lucas allermest.Vi siger tit herhjemme, at hvis han ikke bliver noget stort som f.eks. statsminister, så er alle vores endeløse diskussioner med ham virkelig spildte 🙂

-Brokkende og med ekstreme følelsesudsving. Et signalstærkt barn er næsten konstant utilfreds. Der er altid noget han vil, som han ikke kan. Der er altid noget som generer lidt. Det være sig tøjmærker, lyde, lyset, gæsterne eller det at ligge alene. Det er som om dette barn mærker og oplever alt meget kraftigere end andre børn og derfor er han næsten altid brokkende – pånær når han i stedet er helt ekstatisk lykkelig.” Han er enten MEGET af det ene eller MEGET af det andet.

Kort sagt “Aldrig har barnet ro og derfor får du det heller ikke – Hverken nat eller dag.”

Der er flere punkter i bogen, men jeg tog de der passede allerbedst på Lucas. Så det her er altså Lucas i en nøddeskal. Jeg er vild med han har så stærk en personlighed og ved han vil, men det er virkelig også hårdt engang i mellem, at skulle diskutere alt ned til mindste detalje. Efter jeg har fået Anna er forskellen på et signalstærkt barn og et der ikke er virkelig gået op for mig. Anna accepterer ting så hurtigt, at jeg nogle gange bliver helt overrasket over hvor let det er, fordi Lucas sjældent godtager noget han ikke har fundet på selv.

Anyways for at slutte et alt for langt indlæg af, så er Lucas et signalstærkt barn på godt og ondt.

God søndag 🙂

Alenetid og en flot kjole

Jeg er alene hjemme. Det sker ikke tit. Faktisk kan jeg slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været alene hjemme. Mand og børn er kørt i sommerhus med svigerfamilien og jeg joiner dem i morgen (da jeg lige skal et smut på arbejde først).

Jeg elsker at være alene og det har jeg altid gjort. Min mand har flere gange sagt jeg ville være en perfekt eneboer i ødemarken og jeg giver ham helt ret. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal lave, men jeg kunne forestille mig det blev ingenting. En god film, lidt strik bare ren afslapning og afkobling. Prikken over i’et havde lige været hvis der havde været godt vejr, men det kan jeg vist godt slå en stor streg over.

I anledningen af lidt alene tid har jeg sat mig ned og forsøgt at lære et billedredigeringsprogram at kende. De programmer jeg brugte for nogle år tilbage findes åbenbart ikke mere, eller er blevet betalingsprogrammer. Så jeg skulle lige finde ud af hvordan det nye her fungerede før jeg smed et ønske outfit på bloggen, men her kommer et lille beskeden

Jeg så kjolen på en ekspedient i Salling og desværre havde de ikke flere tilbage i butikken i min størrelse. Jeg er ellers virkelig vild med den og stoffet er så dejligt let her til sommer. Samtidig er den dejlig løs, hvilket kun er win-win for mig. Jeg tænker den både kan tones op og ned alt afhængigt af hvad man skal bruge den til. Nu er det begrænset hvor mange fester jeg render til, så jeg har valgt at lave et simpelt hverdags outfit med en lækker hat og et par birkenstocks. Sidstnævnte har jeg kig på, da de sandaler jeg har nu snart ikke kan mere. Jeg går normalt ikke så meget med farver, så i første omgang ved jeg, at jeg vil passe på med for mange accessories dertil. Simpelt, men godt.

Kjole Minimum / Sandaler Birkenstock / Hat ?

Søskende og kærlighed

De to her. De fylder mit hjerte, men giver mig samtid grå hår og rynker før tid. Lige så søde som de ser ud her lige så stygge kan de jo være, lad jer ikke snyde.

Faktisk laver de ikke meget andet end at skændes for tiden, hvilket går mig enormt meget på. Jeg ved virkelig ikke noget bedre end de få øjeblikke, hvor de stille og roligt kan lege med noget sammen og være glade sammen, men lige nu er vi desværre i en periode, hvor det meget sjældent ender sådan. Lucas vil gerne bestemme det hele og Anna forstår ikke altid hvad han vil have hende til. Til gengæld ved hun, at hun vil præcis det samme som ham og gerne have de samme ting som ham og så er balladen ligesom i gang.

Jeg ville gerne have børn tæt på hinanden for de kunne få glæde af hinanden og lege med hinanden og indtil for ca. et halvt år siden legede de også fint sammen, men siden da er der bare sket et eller andet i deres udvikling, der virkelig får dem til at clashe. Og det dræner os en smule for energi for tiden.

Det er bare en fase! Er det ikke det man skal fortælle sig selv hele tiden? 😀 Det håber jeg virkelig det er. Jeg håber de får ligeså meget gavn af hinanden som jeg har troet de ville. Jer med erfaring, please sig de får gavn af hinanden engang? 🙂

Miniferie

Klokken er 6.42 og jeg sidder alene i vores stue og nyder min morgenkaffe. Da vores børn er udpræget a-mennesker sker det virkelig sjældent, at jeg få lov at sidde helt alene og nyde min kaffe i ro. Ældstebarnet er på weekend ved bedste, ja det var mindstebarnet også, men hun blev ringet syg hjem i går morges, så den børnefri weekend og tilhørende 40 års fødselsdagsfest vi skulle have været til måtte vi skyde en lang pil igennem. Men det er ok. Jeg havde glædet mig meget til festen, for det sker sjældent både mig og min mand er afsted på samme tid uden børn, men det er altså også hyggeligt kun at have det ene barn hjemme og kunne give det en masse opmærksomhed.

Kristi Himmelfarts Ferie

Vi har alle 4 haft fri siden i torsdags og det har virkelig været fantastisk. Vi havde egentlig en masse planer, men de er mere eller mindre alle endt med at blive aflyst -og det har faktisk været rart. Forstået på den måde, at engang i mellem er det virkelig bare rart ingen planer at have. Vi kommer altid til at planlægge alt for meget i vores weekender, for der er jo så mange vi gerne vil se, så det har egentlig været lidt forfriskende bare at være os og ingenting lave. Jeg tror det jeg har lavet mest denne ferie er at se serier og strikke -mine absolut yndlings slap af ting. Men nu lakker miniferien mod enden og jeg må indrømme at jeg nu ser endnu mere frem til juli og 3 ugers sommerferie.

Jeg håber i har haft en dejlig mini ferie (eller bare weekend)