Miniferie

Klokken er 6.42 og jeg sidder alene i vores stue og nyder min morgenkaffe. Da vores børn er udpræget a-mennesker sker det virkelig sjældent, at jeg få lov at sidde helt alene og nyde min kaffe i ro. Ældstebarnet er på weekend ved bedste, ja det var mindstebarnet også, men hun blev ringet syg hjem i går morges, så den børnefri weekend og tilhørende 40 års fødselsdagsfest vi skulle have været til måtte vi skyde en lang pil igennem. Men det er ok. Jeg havde glædet mig meget til festen, for det sker sjældent både mig og min mand er afsted på samme tid uden børn, men det er altså også hyggeligt kun at have det ene barn hjemme og kunne give det en masse opmærksomhed.

Kristi Himmelfarts Ferie

Vi har alle 4 haft fri siden i torsdags og det har virkelig været fantastisk. Vi havde egentlig en masse planer, men de er mere eller mindre alle endt med at blive aflyst -og det har faktisk været rart. Forstået på den måde, at engang i mellem er det virkelig bare rart ingen planer at have. Vi kommer altid til at planlægge alt for meget i vores weekender, for der er jo så mange vi gerne vil se, så det har egentlig været lidt forfriskende bare at være os og ingenting lave. Jeg tror det jeg har lavet mest denne ferie er at se serier og strikke -mine absolut yndlings slap af ting. Men nu lakker miniferien mod enden og jeg må indrømme at jeg nu ser endnu mere frem til juli og 3 ugers sommerferie.

Jeg håber i har haft en dejlig mini ferie (eller bare weekend)

Skriv et svar