Vores halloween dag

halloween
I dag har vi haft halloween dag herhjemme. I er måske mange, der kan nikke genkendende til ikke helt at have et forhold til halloween. Det er bare ikke en tradition vi i min generation er vokset op med. Men den har vundet danskerne gennem de sidste mange år og i dag er det en tradition min søn og datter ikke kan forestille sig ikke at have. Normalt holder jeg det til et græskar herhjemme og lader børnehaven og dagplejen om resten. Netop fordi jeg selv har været lidt ligeglad med det. Men sidste år bemærkede jeg, at Lucas var meget mere oppe at ringe over halloween end alle andre “højtider” (ja med undtagelse af julen da).  Derfor besluttede jeg mig for, at i år skulle vi gå mere op i det.

En hyggelig dag i børnenes tegn

I år havde jeg glemt alt om det igen, så det var først da jeg så en veninde gik all in jeg kom i tanke om hvad jeg selv havde tænkt mig at gøre. Jeg skyndte mig i tigeren efter en masse pynt og der var seriøst meget fint til billige penge. Så i dag har vi pyntet op, vi har lavet græskar og vi har lavet en masse sjov halloween mad. Lucas og Anna elskede det og det var en virkelig virkelig hyggelig dag.

Jeg har tænkt det skal være en ny tradition for os. Vi skal købe mere pynt for hvert år, så det bliver amerikanske tilstande. Jeg tænker også vi med tiden også kan gøre lidt mere i at klæde os ud. Jeg overvejede ansigtsmaling i dag, men droppede det, da de helt hundrede vil gratte det ud i sofaen. Jeg tænker også det skal være en tradition, hvor andre børn (og voksne) i familien kan komme og lege med os og det forbliver en børnenes dag. Planerne er der, så må vi se om jeg husker næste år det var en tradition 😀

Skriv et svar