Endelig juleferie

Jeg har været inde i en lidt ugidelig periode de sidste par uger. Jeg har været træt og virkelig bare talt ned til ferie. Det har betydet jeg ikke helt har gidet opdatere herinde, jeg har nærmest ikke været tilstede på Insta og hjemmet ligner mildest talt et bombet lokum. Så der er altså lidt at samle op på her i ferien.

Ellers er julen faktisk lidt travl for mig. Jeg har planer den 22, 24, 26, 27, 28 og 29. Det jo næsten lige før jeg trænger til ferie efterfølgende, ha ha. Heldigvis er det jo med gode venner jeg skal ses til julefrokost og så er der sneget sig en enkelt Suspekt koncert ind og jeg også glæder mig vildt meget til. Det skal nok blive en rigtig god ferie.

Men nu er der endelig ferie! Lucas har set frem til det lige så meget som mig og har allerede nævnt flere gange, hvor skønt det er, at vi skal være hjemme i så lang tid uden at skulle i børnehave. I dag har vi indtil videre stenet foran fjernsynet og senere smutter jeg op til en veninde og hygger mig i madklub.

Jeg ved ikke om jeg får tjekket ind igen inden nytår pga. den lidt for travle kalender, så hvis jeg ikke gør vil jeg gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Tak fordi i læser me <3

Skriv et svar