En lørdag uden planer og en temmelig kort page

En lørdag uden planer er virkelig skøn og lige hvad jeg havde brug for. Mig og ungerne har brugt det meste af dagen på at hygge os. Dvs. sidde i sofaen, spille ipad, se fjernsyn og ikke mindst lege med en masse legetøj i ført nattøj. Lige nu sover Anna middagslur. Når hun står op går vi igang med at forberede til en omgang flæskesteg med det hele og æblekage til dessert til når C kommer hjem i aften. Ungerne, især Lucas, elsker når de må hjælpe i køkkenet. Og jeg elsker, når tiden er til de kan hjælpe mig.

I morgen står dagen på ikke mindre end 2 x fødselsdag ved hhv. min niece og C’s bedstemor. Så vi splitter os i to. I næste uge skal jeg være i København med mit arbejde fra tirsdag morgen til torsdag aften og de kommende 3 uger får jeg rigtigt travlt. Og sikkert en del overarbejde. Så denne weekend nydes -stilhed før stormen. Heldigvis venter der mig en belønning for enden af de 3 uger. Der tager C og jeg nemlig til Berlin på forlænget weekend og derefter har jeg et par dage fri med ungerne. Det bliver skønt. Det kunne da egentlig være den weekend snart skulle bookes. Bare så det ikke bare bliver ved snakken. 🙂

kort page

En kort page

Jeg havde egentlig bare lige lyst til at tjekke ind og vise jer mit nye hår. Jeg gik til frisøren i går og bad om en lang page…. ja… jeg tror måske frisøren overhørte ordet “lang” i den sætning for håret blev virkelig kort! Heldigvis ved jeg det gror ret hurtigt ud til den lange page jeg gerne ville have. Så det går nok. Havde det været for 10 år siden havde jeg nok givet mig til at græde over de havde klippet for meget af. Der er jeg nok blevet lidt mere loose med alderen ha ha og heldigvis for det! Måske lidt for loose taget i betragtning at de sidste to billeder jeg har lagt op af mig selv her på bloggen er helt uden make-up og med poser og rynker under øjnene. Men så igen, sådan ser jeg ud de fleste weekender herhjemme.

Farven er jeg gået i en anden retning med end jeg plejer. Siden jeg var 14 har jeg fået lyse striber i håret og de sidste mange år en helt afbleget en af slagsen. Jeg var blevet lidt træt af det. For at være helt ærlig ser det jo heller ikke godt ud med en kæmpe udgroning. Og let’s face it. Det får man altså bare, når man er så nærig frisøren kun kommer i brug én gang om året. Så jeg fik frisøren til at prøve at ramme min leverpostej med lidt ekstra spil i. Og jooo den er da lidt kedelig måske, men jeg er faktisk overraskende glad for farven, så for første gang i 18 år har jeg noget der minder om min egen hårfarve 🙂

Nok snak om ingenting. Jeg vil smutte i køkkenet og påbegynde flæskestegen -hav en forsat dejlig weekend 🙂

Skriv et svar