Refluks update / udtrapning

Refluks update / udtrapning

Lucas har refluks og har haft det siden han var spæd. Det har jeg skrevet lidt om i indlægget her. For 4 måneder siden begyndte vi på Nexium og allerede efter ganske kort tid fik Lucas en helt anden personlighed. Eller selvfølgelig ikke en helt anden personlighed, men en side af ham kom frem som vi ellers kun har set korte glimt af de sidste 5 år. Jeg skrev også lidt om det i indlægget jeg nævnte ovenover, men dengang var det for tidligt til jeg turde råbe hurra over det. Men det forsatte og der var i den grad grund til at råbe hurra.

Lucas har nu været glad i 4 måneder i streg. Det kan jeg ikke huske er sket før, hvis jeg skal være ærlig. Han er veludhvilet om morgenen, han vågner ikke op og skriger af smerte om natten, han er ikke bleg og har røde rande under øjenene og så spiser han. Han æder løs som aldrig før og det er virkelig underligt. Virkelig fantastisk, men i 5 år har mad været en kamp og noget han spiste fordi han blev tvunget. Nu nyder han at spise og spørger ofte selv til at få mad. Det har han aldrig nogensinde gjort før medmindre det var søde sager.

Han er glad, og han fjoller -lige som en 5 årig dreng skal. De første par måneder fik jeg tårer i øjenene hver gang han fjollede og grinte det gjorde mig bare så vanvittig lykkelig, at han endelig var glad. Der var nok også lidt graviditetshormoner blandet ind i det, men når man er vant til ens barn aldrig rigtig er glad er det verdens største lettelse pludselig at opleve det modsatte.

Udtrapning

Her efter 4 måneder synes lægen så vi skal trappe ud igen. Nexium gør det åbenbart lidt svært for kroppen med optagelsen af B vitaminer og jern. Vi har prøvet udtrapning i 3 dage nu og i 3 dage har Lucas været skide sur og trist. Præcis som vi kender ham fra før medicinen. Det er ikke et tilfælde det er det bare ikke. Så nej udtrapningen går ikke fantastisk det må jeg indrømme og min morhjerte kan absolut ikke klare at se han skal have det dårligt igen, når vi endelig har fundet en løsning.

I morgen kommer han på fuld dosis til han er glad igen og derefter starter vi forfra, men hvor jeg tager meget mindre dosis fra ham af gangen. Sker det samme igen der må vi til lægen igen. Han skal ikke have det skidt, når der er så nem en løsning for ham, sådan er det bare, det kan jeg ikke byde ham.

Refluks og Nexium

Refluks og Nexium

Da Lucas var spæd var jeg overbevist om han havde refluks. Han græd i smerte stort set alle sine vågne timer (og da han aldrig sov var det mange). Han gylpede/ kastede op hele tiden og han græd, når han skulle spise. Hvilket han ville tit. Hver time ville han have slukket tørsten, men efter få min begyndte han at skrige. Stakkels lille dreng.

Desværre havde vi en rigtig træls læge den gang, for at sige det mildt. Hun insisterede på det var kolik og skulle gå over af sig selv. De af jer, der har haft børn med kolik ved også det er en diagnose man ikke giver meget for. Den dækker nemlig bare over dit barn græder mere end 3 timer 3 gange om ugen. Den giver ingen grund til gråden.

Refluks

Da Lucas var omkring 4 måneder og stadig græd alle sine vågne timer begyndte lægen at åbne op for refluks. Hun anede dog ikke meget om det og hende råd var derfor, at han skulle begynde på grød, da mælken tydeligvis ikke var rar for ham. Senere fandt jeg ud af det nok var noget af det værste vi kunne have gjort, men vi gjorde det. Det resulterede kun i, at Lucas kastede maden op og skreg ligeså meget som med mælken, men på nuværende tidspunkt havde jeg droppet lægen og havde i stedet fundet en kiropraktor, der hjalp ham utrolig meget.1 år gik og det hele blev noget bedre. Hans gråd kom kun periodevis og som regel kunne kiropraktoren hjælpe os.

5 år og stadig sur

De dårlige perioder kom og gik. Det var ikke nødvendigvis gråd mere, men nærmere perioder, hvor han tydeligt havde det rigtig dårligt. I de perioder spiste han stort set ikke, han sov rigtig dårligt, har ondt i maven og ikke mindst er han skide sur. Så sur og negativ, at det er svært at rumme. Og perioderne er lange.

2018 indebar rigtig mange af de her perioder. Så mange, at jeg tilsidst sagde til min mand, at vi måtte have professionel hjælp. Et barn skal ikke være så sur altid og vi kunne tydeligvis ikke selv hjælpe ham. Før jeg nåede så langt fik en bekendt mig dog til at overveje refluks igen. Jeg troede ærligt talt det var en baby ting, men jeg blev klogere. Hun fortalte mig, at hendes søn var præcis ligesom Lucas, når medicinen ikke virkede.

Jeg begyndte at holde øje med Lucas og en masse sammenhænge begyndte at gå op for mig. Han spiste jo tydeligvis ikke, havde ondt et sted han ikke er gammel nok til at fortælle og i de perioder sveder han absurd meget om natten. Så meget at han vågner skrigende op. Noget jeg aldrig helt havde fattet, men bare accepteret. Det viser sig så det slet ikke er det, at han er badet i sved han vågner op af, men simpelthen mavesyren.

Nexium

Kort efter, uden at have snakket med Lucas omkring det her, kommer han ud af det blå og fortæller mig, at han kaster op i munden, når han skal sove. Da han sagde det var jeg ikke i tvivl mere. Det var omkring samme tid som hans 5 års undersøgelse, så jeg bragte det op hos lægen. På trods af jeg ikke har nævnt det de sidste 4 år -for de hjælper ham jo ikke alligevel var min tanke. Vi har i mellemtiden fået ny læge. En skide sød en af slagsen. Jeg tog mig sammen og bragte det op for ham inkl. hvor hårdt sidste år var.

Lægen undersøgte hans mave grundigt, for at sikre sig, der ikke var alvorligere ting i vejen med den og gav mig derefter ret. Det lød unægteligt som refluks og han synes bare han skulle starte på medicin imod det med det samme. Der er ikke mange bivirkninger og hvis han tog det i 8 uger til at starte med skulle vi snakkes sammen derefter om effekten.

Wow! Jeg var næsten ved at give mig til at tude over han anerkendte det så let. Jeg havde forberedt mig på endnu en kamp.

Virker det så?

Lucas har fået Nexium i lige knap 14 dage nu. Det er den tid man siger det tager for det at virke. Men virker det så?

Det er selvfølgelig meget tidligt at sige, men vi har bare efterhånden lært, at med Lucas er der ingen tilfældigheder. De sidste 14 dage har Lucas hovedsageligt været glad. Ikke bare lidt glad, men meget. Han har grint og han har fjollet. Noget vi ikke har set meget af det seneste år. Det er ikke en tilfældighed.

3 dage ud af de 14 har været trælse for ham. Og helt typisk for dem ville han ikke spise, var skide sur, sov forfærdeligt og fortalte mig også han havde kastet op i munden igen. Men de perioder plejer at være minimum 14 dage og ikke kun 3!

Så jeg er positiv for nu, virkelig positiv. Jeg kan se jeg får min glade dreng igen af det her og det er jeg så glad for. Jeg ville dog ønske han havde fået det de sidste 5 år.

Jeg laver en opdatering igen, når alle 8 uger er gået og vi kan se den virkelig effekt heraf.