Mit signalstærke barn / Vreden

Mit signalstærke barn / Vreden

Jeg har tidligere skrevet om Lucas vrede, hvis du ikke har læst det kan du læse det lige her. Er du i tvivl om hvad et signalstærkt barn er, så tag et kig her.  Lige nu er vi inde i en rigtig dårlig periode for Lucas og jeg har ærlig talt brug for at få tankerne ud. Hvis jeg ikke skulle kunne gøre dét her, hvor skulle jeg så kunne.

vrede

Vreden

Lucas er sur for tiden. Ikke bare sur, men vred helt ind til benet. Og jeg aner ikke hvorfor. Vi går på listetæer og forsøger at please ham i hoved og røv, men lige lidt hjælper det. For på et tidspunkt træder vi forkert og så eksploderer han. Nogle gange også over ting vi vitterligt ikke er herre over. Den anden morgen mente han den ene strømpe var mindre end den anden. Det var den ikke, men jo det synes han og så eksploderede han for 4. gang den morgen på under en time. 

Han råber og han skriger og han aner ikke hvorfor han er sur. Han når næsten ikke at falde ned, før en ny eksplosion af raseri starter inden i ham. Så jeg når aldrig indtil ham og det gør så fandens ondt.

Det er ikke til at holde ud at være i. Vi bliver SÅ drænet af det og stakkels Anna bliver råbt af af Lucas hele tiden. Så ja det ér sgu synd for os -det er PISSE hårdt. Men jeg ved det er endnu hårdere for Lucas. Han er SÅ sur og han aner ikke hvorfor. Det piner mig. 

Hvad kan jeg gøre?

Han plejer at reagere sådan når han har ondt. En kiropraktortur plejer at hjælpe og det har den også gjort denne gang. I 14 dage fik jeg min glade dreng tilbage, men nu er vi tilbage. Jeg overvejer om vi skal til kiropraktoren igen, men jeg kan ikke lade være med at tænke om der er noget andet galt. Han siger han har ondt i halsen og en bekendt siger han minder om hendes søn på samme alder med refluks, når han har ondt. Jeg er overbevist om Lucas havde refluks som lille, så jeg kan ikke lade være med at tænke om det kunne være tilfældet. Eller har han bare en halsvirus. 

Tusinde tanker kører rundt i mit hoved. Jeg vil så inderligt ønske jeg kan hjælpe ham, men jeg famler lidt i blinde. Præcis som jeg har gjort fra den dag han blev født. Mit mavefornemmelse plejer altid at være rigtig med ham og derfor leder jeg videre efter en mulig grund til hans vrede. 

Når børn bliver vrede – mit signalstærke barn

Når børn bliver vrede – mit signalstærke barn

Jeg har tidligere fortalt lidt omkring det at have et signalstærk barn – læs, eller genlæs lige her. En af de store udfordringer herved er helt klart hans temperament. Hele hans følelsesregister er i brug hver dag og han svinger lynhurtigt fra at være helt ekstatisk glad til at være fuldstændig overdramatisk sur. Det største problem vi har haft og til dels stadig har ved sidstnævnte er, at han ikke har redskaberne til at håndtere det vredesanfald, der engang i mellem (ofte) rammer ham. Hvad gør man når børn bliver vrede?

Når Lucas bliver sur foregår det ikke stille. Han råber, han skriger, han smider med ting, han slår på ting og sparker til ting. Da han var mindre endte de ofte med han besvimede. Kort sagt han reagerer rigtig meget fysisk. Det er selvfølgelig ikke kun Lucas og andre signalstærke børn, der reagerer på denne måde, det gør et hvert barn. Måske bare ikke helt i samme omfang som Lucas gør det.

Vi håndterer det forkert!

Vi er rigtig gode til at reagere helt forkert herhjemme og det vil jeg rigtig gerne ændre. Vi er vant til Lucas overreagerer på mange ting og når det er helt over the top kan vi komme til at stikke i et grin, eller gå i den modsatte retning og blive vred på ham. Begge scenarier er dybt uhensigtsmæssige det ved vi vist alle og derfor har jeg den seneste tid arbejdet lidt med mig selv i forsøget på at rumme ham bedre.

En sætning, der altid er værd at have med i baghovedet er “Du er barnets rollemodel”. Lucas ser op til mig og reagerer jeg med vrede er det også det han gør. Både når han selv er vred eller når andre er det og sådan skal det ikke være. I stedet skal jeg lære at rumme Lucas vrede for han selv kan rumme den. Det er jo en kliché, for vi ved det alle, men det svære er at mestre det. Jeg gør det ikke endnu og det er et af de største mål jeg har pt.

Pædagogerne hjælper os

Lucas har altid holdt vreden herhjemme. Det er her han har været tryg og det er her han har turde reagere efter en dag fyldt med stimuli. Lige indtil for nyligt i hvert fald, hvor han fik sit første raserianfald i børnehaven. Og det lyder fjollet, men jeg var SÅ stolt da jeg fik det at vide. Ikke over han havde råbt, skreget og sparket pædagogerne, naturligvis ikke, men over han nu er tryg i børnehaven. Så tryg, at han tør være sig selv og han tør give sine følelser afløb. Det kom dybt bag på dem, for de havde aldrig set den side af ham før på trods af han snart har gået der i 2 år. De har måske heller ikke helt troet på os, når vi fortalte om de trælse morgener, der havde endt i raserianfald.

Men nu er “monsteret” lukket ud og sammen med det en masse redskaber til at håndtere det. Jeg har nemlig i forbindelse med en forældresamtale snakket en del om det her og fået utrolig meget feedback på, hvad vi som forældre og de som pædagoger skal gør for, at lære Lucas at rumme de her følelser.

Hvordan rummer vi det så?

Jo det lyder ganske langhåret, men du er der simpelthen bare. Du lader dig ikke mærke af vreden, du skælder ikke ud, du er der bare og giver udtryk for du forstår barnet. Lad barnet få afløb for det hele. Et signalstærkt barn har som regel ikke lyst til du rører det, når vreden raserer, men det er kan jo være anderledes ved jeres børn. Ved Lucas skal man bare være i nærheden og fortælle ham man godt kan forstå han er vred og det hele er træls. Nogle gange er det ikke nødvendigt at sætte ord på. For han kan ikke tage andet noget på det her tidspunkt. Han hører simpelthen ikke hvad du siger og selvom han gør er det ikke sikkert han ved hvorfor han reagerer som han gør.

Vi ved allesammen. hvordan det er at være rigtig vred. Vi har hjertebanken, uro i hele kroppen, måske græder vi (ja, jeg er den type). Men vi ved hvad den følelse er. Det gør dit lille barn ikke endnu og det kan være enormt utrygt. Mange forsøger derfor at få det ud af kroppen ved at slå og sparke på andre, ja endda nogle gange på sig selv. Så barnet har altså brug for at vide du der der for ham, præcis som når han er ked af det eller bange. Der kunne vi jo ikke drømme om at skælde ham ud.

Når vreden har lagt sig snakker vi om det. Blev han sur over noget, eller blev han i virkeligheden ked af det? Og hvad er forskellen i virkeligheden? Når vi snakker om det lærer vi ham, at sætte ord på hans vrede. På den måde kan han måske forklare os det med ord næste gang, i stedet for at skrige, slå eller råbe.

Har det så hjulpet?

JA! I snegletempo vel og mærke. Jeg er ikke sikker på min mand har set forskellene, men jeg har bidt mærke i dem og igen er jeg bare så pisse stolt. Den lille mand har SÅ mange følelser inden i sig og han er blevet så god til at mestre dem. Jeg skal ærligt indrømme at jeg glemmer at rumme ham 9 ud af 10 gange. Det er stadig nyt for mig og jeg kæmper virkelig for ikke at blive sur selv. Det lyder så fjollet især her på skrift, men vaner er svære at bryde.

Pædagogerne i børnehavnen derimod, de er eminente til det. Han reagerer stadig fuldstændig over the top og det er ikke altid til at tage det i opløbet (endnu). Men han har præsteret et par gange nu, at råbe til pædagogerne, at han ikke var ked af det, men vred. Igen snegletempo, men han ved altså nu hvad forskellen er og kan mærke den. Et par andre gange er han kommet til mig efter et raserianfald og har fortalt mig, at han skulle have sagt stop, eller at det gjorde ham vred. Vi har arbejdet på det her i max et par måneder og jeg synes det er kæmpe skridt for min lille dreng. Jeg er sikker på, at han med vores hjælp kan lære at sætte ord på sin vrede i stedet for at reagere med råb, slåen og sparken.

High need baby – Mit signalstærke barn

High need baby – Mit signalstærke barn

Klokken er 6 lørdag morgen og jeg har for anden dag i træk været oppe kl. 5 med størstebarnet herhjemme. Søvn bliver bare aldrig en af hans favoritter. Men jeg tænkte det måske var på tide at introducere ham nærmere. Mit signalstærke barn. En lille advarsel bør jeg nok bringe om, att det her er et ret teksttungt indlæg.

mit signalstærke barn

Her er han – Lucas 4,5 år (dog kun 3,5 på billedet. Født en kold januar dag i 2014 og har været besværlig lige siden, ha ha.

Starten

High need baby, eller signalstærkt barn som vi kalder det i DK. To sider af samme sag. Men hvad vil det sige at være signalstærk. Ja det er jo så moderne at sætte sine børn i kasser og intet negativt om det, for jeg elsker at sætte ting i kasser.

Lucas startede sit liv med ikke at ville ud. Fødsel var i gang, presseveerne havde været der i 2,5 timer, men drengen synes allerede dengang han selv ville bestemme. Først da rummet blev fyldt læger og en masse andre, der stod parat til akut kejsersnit gav han efter og bevægede sig mod udgangen.Den fødsel er det værste jeg har prøvet i mit liv, men alt var tilgivet, da det lille vidunderlige væsen lagde på min mave.

Efter et par uger begyndte Lucas at skrige og igennem de næste 6 måneder tog det kun til 5-14 timer skreg han hver eneste dag. Efter de første 4 måneder havde vi prøvet alt -kiropraktor, kranio sakral, zoneterapi osv., intet hjalp og jeg begyndte så småt at blive vanvittig. Ud over han skreg konstant sov han heller ikke. Om dagen sov han 3 x 30 min og fra 22-23 stykker til kl 5 sov han men med opvågninger hver 30-60 min. Det var ikke just den forestilling jeg havde om en lykkelig babyboble.

Heldigvis fandt vi en fantastisk kiropraktor, da han var 4,5 måneder, der kunne udrette mirakler. Hun var specialiseret i spædbørn og konstaterede hurtigt, at Lucas havde KISS. KISS er en fejl i de øvre nakkeled, der fik ham til at låse i nakke og skuldre. Det gør bl.a. udviklingen af tarmene langsommere. Men jeg tænker vi tager den historie seperat en dag.

Hun fik ham til at stoppe med at græde døgnet rundt. Han var stadig skide sur på hele verden og han ville alt det han ikke kunne fra dag 1. Jeg sagde engang til en veninde, at jeg ikke troede han blev glad før han kunne gå, altså når han ligesom var færdig med den grove udvikling. Og rigtig nok, da Lucas rejste sig og gik da han var 10 mdr gammel forandrede han sig.

Mit signalstærke barn

Selvom jeg fik et helt andet barn omkring 10 mdrs alderen var der forsat meget vi kæmpede med. Eksempelvis maden, hvor han ikke helt ville spise. Og spiste han skulle det gerne være i flydende konsistens. Også konflikterne fyldte meget. Ja det lyder måske af meget med konflikter med en 10 mdr gammel baby, men Lucas har bare altid vist hvad han ville. Det skulle jeg bare ikke ændre på. Jeg var med i en online mødregruppe og der i gennem var der en der forsigtigt spurgte om jeg kendte til begrebet “signalstærke børn”. Hun anbefalede mig en bog af Anja Sigvard Nielsen og bum alt faldt på plads. Jeg kunne tydeligt se min baby ikke var som de andre babyer i min omgangskreds dengang og det var så skønt at finde ud af, at der var mange andre som ham derude. Der var endda en facebook gruppe (selvfølgelig). Her kunne jeg med et enkelt kig konstatere, at det kunne være min Lucas de snakkede om.

Ordet signalstærk giver lidt væk hvad det er vi snakker om, alle barnet signaler bliver lige skruet op. Introduktionen i førnævnte bog nævner:

Hvad er et signalstærkt barn?

-Barnet er intenst. “De græder højt og stopper ikke uden videre igen… De spiser voldsomt og hurtigt… De er ofte spændte i hele kroppen og vifter med arme og ben allerede fra fødslen. De er hele tiden oppe i et højt gear og bliver derfor hurtigt overstimulerede og trætte… følger alt med blikket, og evner ikke selv at vende hovedet væk for at finde ro. Barnet vil helst ikke gå glip af noget, så det har meget svært ved at overgive sig l søvnen, eller ved at slappe af. Intensiteten kan vise sig ved voldsomme følelsesudbrud. Både ved glæde, sorg og vrede. Barnet har et meget omfattende følelsesregister, der kan svinge dramatisk fra raseri til ekstatisk glæde på et øjeblik og omvendt.”

Jeg husker tydeligt et øjeblik, da han var helt spæd, hvor han som altid fulgte med i alt til en familiefødselsdag. Vi er på det stadie hvor andre babyer normalt stadig sover hele tiden, men Lucas fulgte med og min bror kommenterede at han synes det var lidt uhyggeligt, at Lucas sad og studerede ham så intenst og søgte hans opmærksomhed.

-Spiser meget ofte. “De signalstærke børn forsøger at finde ro og tryghed ved amningen, men ofte er de alt for voldsomme og mælken kommer i den gale hals, eller barnet sluger for meget luft, eller kan slet ikke samle sig om at tage fat om brystet og skriger i stedet voldsomt i frustration.” Netop dette var grunden til jeg ikke ammende barn nr. 2. De skrigeture Lucas havde hver eneste gang han spiste sidder stadig i mig.

-Insisterende og vedholdende. “Det signalstærke barn er meget insisterende og tydeligt. Der er ingen tålmodighed og barnet bliver hysterisk ulykkeligt på et splitsekund, hvis du ikke straks regner ud hvad der ønskes. Forældre l disse børn lærer hurtigt at det ikke kan betale sig at trække den ud. Reagerer du ikke straks vil barnet hidse sig selv så meget op at det ikke kan trøstes igen.”

Bare for at sætte det lidt i perspektiv var det ikke unormalt, at Lucas, da han var lille besvimede af raseri. Det her punkt er uden diskussion det punkt der kendetegner Lucas allermest.Vi siger tit herhjemme, at hvis han ikke bliver noget stort som f.eks. statsminister, så er alle vores endeløse diskussioner med ham virkelig spildte 🙂

-Brokkende og med ekstreme følelsesudsving. Et signalstærkt barn er næsten konstant utilfreds. Der er altid noget han vil, som han ikke kan. Der er altid noget som generer lidt. Det være sig tøjmærker, lyde, lyset, gæsterne eller det at ligge alene. Det er som om dette barn mærker og oplever alt meget kraftigere end andre børn og derfor er han næsten altid brokkende – pånær når han i stedet er helt ekstatisk lykkelig.” Han er enten MEGET af det ene eller MEGET af det andet.

Kort sagt “Aldrig har barnet ro og derfor får du det heller ikke – Hverken nat eller dag.”

Der er flere punkter i bogen, men jeg tog de der passede allerbedst på Lucas. Så det her er altså Lucas i en nøddeskal. Jeg er vild med han har så stærk en personlighed og ved han vil, men det er virkelig også hårdt engang i mellem, at skulle diskutere alt ned til mindste detalje. Efter jeg har fået Anna er forskellen på et signalstærkt barn og et der ikke er virkelig gået op for mig. Anna accepterer ting så hurtigt, at jeg nogle gange bliver helt overrasket over hvor let det er, fordi Lucas sjældent godtager noget han ikke har fundet på selv.

Anyways for at slutte et alt for langt indlæg af, så er Lucas et signalstærkt barn på godt og ondt.

God søndag 🙂