Refluks update / udtrapning

Refluks update / udtrapning

Lucas har refluks og har haft det siden han var spæd. Det har jeg skrevet lidt om i indlægget her. For 4 måneder siden begyndte vi på Nexium og allerede efter ganske kort tid fik Lucas en helt anden personlighed. Eller selvfølgelig ikke en helt anden personlighed, men en side af ham kom frem som vi ellers kun har set korte glimt af de sidste 5 år. Jeg skrev også lidt om det i indlægget jeg nævnte ovenover, men dengang var det for tidligt til jeg turde råbe hurra over det. Men det forsatte og der var i den grad grund til at råbe hurra.

Lucas har nu været glad i 4 måneder i streg. Det kan jeg ikke huske er sket før, hvis jeg skal være ærlig. Han er veludhvilet om morgenen, han vågner ikke op og skriger af smerte om natten, han er ikke bleg og har røde rande under øjenene og så spiser han. Han æder løs som aldrig før og det er virkelig underligt. Virkelig fantastisk, men i 5 år har mad været en kamp og noget han spiste fordi han blev tvunget. Nu nyder han at spise og spørger ofte selv til at få mad. Det har han aldrig nogensinde gjort før medmindre det var søde sager.

Han er glad, og han fjoller -lige som en 5 årig dreng skal. De første par måneder fik jeg tårer i øjenene hver gang han fjollede og grinte det gjorde mig bare så vanvittig lykkelig, at han endelig var glad. Der var nok også lidt graviditetshormoner blandet ind i det, men når man er vant til ens barn aldrig rigtig er glad er det verdens største lettelse pludselig at opleve det modsatte.

Udtrapning

Her efter 4 måneder synes lægen så vi skal trappe ud igen. Nexium gør det åbenbart lidt svært for kroppen med optagelsen af B vitaminer og jern. Vi har prøvet udtrapning i 3 dage nu og i 3 dage har Lucas været skide sur og trist. Præcis som vi kender ham fra før medicinen. Det er ikke et tilfælde det er det bare ikke. Så nej udtrapningen går ikke fantastisk det må jeg indrømme og min morhjerte kan absolut ikke klare at se han skal have det dårligt igen, når vi endelig har fundet en løsning.

I morgen kommer han på fuld dosis til han er glad igen og derefter starter vi forfra, men hvor jeg tager meget mindre dosis fra ham af gangen. Sker det samme igen der må vi til lægen igen. Han skal ikke have det skidt, når der er så nem en løsning for ham, sådan er det bare, det kan jeg ikke byde ham.

Refluks og Nexium

Refluks og Nexium

Da Lucas var spæd var jeg overbevist om han havde refluks. Han græd i smerte stort set alle sine vågne timer (og da han aldrig sov var det mange). Han gylpede/ kastede op hele tiden og han græd, når han skulle spise. Hvilket han ville tit. Hver time ville han have slukket tørsten, men efter få min begyndte han at skrige. Stakkels lille dreng.

Desværre havde vi en rigtig træls læge den gang, for at sige det mildt. Hun insisterede på det var kolik og skulle gå over af sig selv. De af jer, der har haft børn med kolik ved også det er en diagnose man ikke giver meget for. Den dækker nemlig bare over dit barn græder mere end 3 timer 3 gange om ugen. Den giver ingen grund til gråden.

Refluks

Da Lucas var omkring 4 måneder og stadig græd alle sine vågne timer begyndte lægen at åbne op for refluks. Hun anede dog ikke meget om det og hende råd var derfor, at han skulle begynde på grød, da mælken tydeligvis ikke var rar for ham. Senere fandt jeg ud af det nok var noget af det værste vi kunne have gjort, men vi gjorde det. Det resulterede kun i, at Lucas kastede maden op og skreg ligeså meget som med mælken, men på nuværende tidspunkt havde jeg droppet lægen og havde i stedet fundet en kiropraktor, der hjalp ham utrolig meget.1 år gik og det hele blev noget bedre. Hans gråd kom kun periodevis og som regel kunne kiropraktoren hjælpe os.

5 år og stadig sur

De dårlige perioder kom og gik. Det var ikke nødvendigvis gråd mere, men nærmere perioder, hvor han tydeligt havde det rigtig dårligt. I de perioder spiste han stort set ikke, han sov rigtig dårligt, har ondt i maven og ikke mindst er han skide sur. Så sur og negativ, at det er svært at rumme. Og perioderne er lange.

2018 indebar rigtig mange af de her perioder. Så mange, at jeg tilsidst sagde til min mand, at vi måtte have professionel hjælp. Et barn skal ikke være så sur altid og vi kunne tydeligvis ikke selv hjælpe ham. Før jeg nåede så langt fik en bekendt mig dog til at overveje refluks igen. Jeg troede ærligt talt det var en baby ting, men jeg blev klogere. Hun fortalte mig, at hendes søn var præcis ligesom Lucas, når medicinen ikke virkede.

Jeg begyndte at holde øje med Lucas og en masse sammenhænge begyndte at gå op for mig. Han spiste jo tydeligvis ikke, havde ondt et sted han ikke er gammel nok til at fortælle og i de perioder sveder han absurd meget om natten. Så meget at han vågner skrigende op. Noget jeg aldrig helt havde fattet, men bare accepteret. Det viser sig så det slet ikke er det, at han er badet i sved han vågner op af, men simpelthen mavesyren.

Nexium

Kort efter, uden at have snakket med Lucas omkring det her, kommer han ud af det blå og fortæller mig, at han kaster op i munden, når han skal sove. Da han sagde det var jeg ikke i tvivl mere. Det var omkring samme tid som hans 5 års undersøgelse, så jeg bragte det op hos lægen. På trods af jeg ikke har nævnt det de sidste 4 år -for de hjælper ham jo ikke alligevel var min tanke. Vi har i mellemtiden fået ny læge. En skide sød en af slagsen. Jeg tog mig sammen og bragte det op for ham inkl. hvor hårdt sidste år var.

Lægen undersøgte hans mave grundigt, for at sikre sig, der ikke var alvorligere ting i vejen med den og gav mig derefter ret. Det lød unægteligt som refluks og han synes bare han skulle starte på medicin imod det med det samme. Der er ikke mange bivirkninger og hvis han tog det i 8 uger til at starte med skulle vi snakkes sammen derefter om effekten.

Wow! Jeg var næsten ved at give mig til at tude over han anerkendte det så let. Jeg havde forberedt mig på endnu en kamp.

Virker det så?

Lucas har fået Nexium i lige knap 14 dage nu. Det er den tid man siger det tager for det at virke. Men virker det så?

Det er selvfølgelig meget tidligt at sige, men vi har bare efterhånden lært, at med Lucas er der ingen tilfældigheder. De sidste 14 dage har Lucas hovedsageligt været glad. Ikke bare lidt glad, men meget. Han har grint og han har fjollet. Noget vi ikke har set meget af det seneste år. Det er ikke en tilfældighed.

3 dage ud af de 14 har været trælse for ham. Og helt typisk for dem ville han ikke spise, var skide sur, sov forfærdeligt og fortalte mig også han havde kastet op i munden igen. Men de perioder plejer at være minimum 14 dage og ikke kun 3!

Så jeg er positiv for nu, virkelig positiv. Jeg kan se jeg får min glade dreng igen af det her og det er jeg så glad for. Jeg ville dog ønske han havde fået det de sidste 5 år.

Jeg laver en opdatering igen, når alle 8 uger er gået og vi kan se den virkelig effekt heraf.

Mit signalstærke barn / Vreden

Mit signalstærke barn / Vreden

Jeg har tidligere skrevet om Lucas vrede, hvis du ikke har læst det kan du læse det lige her. Er du i tvivl om hvad et signalstærkt barn er, så tag et kig her.  Lige nu er vi inde i en rigtig dårlig periode for Lucas og jeg har ærlig talt brug for at få tankerne ud. Hvis jeg ikke skulle kunne gøre dét her, hvor skulle jeg så kunne.

vrede

Vreden

Lucas er sur for tiden. Ikke bare sur, men vred helt ind til benet. Og jeg aner ikke hvorfor. Vi går på listetæer og forsøger at please ham i hoved og røv, men lige lidt hjælper det. For på et tidspunkt træder vi forkert og så eksploderer han. Nogle gange også over ting vi vitterligt ikke er herre over. Den anden morgen mente han den ene strømpe var mindre end den anden. Det var den ikke, men jo det synes han og så eksploderede han for 4. gang den morgen på under en time. 

Han råber og han skriger og han aner ikke hvorfor han er sur. Han når næsten ikke at falde ned, før en ny eksplosion af raseri starter inden i ham. Så jeg når aldrig indtil ham og det gør så fandens ondt.

Det er ikke til at holde ud at være i. Vi bliver SÅ drænet af det og stakkels Anna bliver råbt af af Lucas hele tiden. Så ja det ér sgu synd for os -det er PISSE hårdt. Men jeg ved det er endnu hårdere for Lucas. Han er SÅ sur og han aner ikke hvorfor. Det piner mig. 

Hvad kan jeg gøre?

Han plejer at reagere sådan når han har ondt. En kiropraktortur plejer at hjælpe og det har den også gjort denne gang. I 14 dage fik jeg min glade dreng tilbage, men nu er vi tilbage. Jeg overvejer om vi skal til kiropraktoren igen, men jeg kan ikke lade være med at tænke om der er noget andet galt. Han siger han har ondt i halsen og en bekendt siger han minder om hendes søn på samme alder med refluks, når han har ondt. Jeg er overbevist om Lucas havde refluks som lille, så jeg kan ikke lade være med at tænke om det kunne være tilfældet. Eller har han bare en halsvirus. 

Tusinde tanker kører rundt i mit hoved. Jeg vil så inderligt ønske jeg kan hjælpe ham, men jeg famler lidt i blinde. Præcis som jeg har gjort fra den dag han blev født. Mit mavefornemmelse plejer altid at være rigtig med ham og derfor leder jeg videre efter en mulig grund til hans vrede. 

Når børn bliver vrede – mit signalstærke barn

Når børn bliver vrede – mit signalstærke barn

Jeg har tidligere fortalt lidt omkring det at have et signalstærk barn – læs, eller genlæs lige her. En af de store udfordringer herved er helt klart hans temperament. Hele hans følelsesregister er i brug hver dag og han svinger lynhurtigt fra at være helt ekstatisk glad til at være fuldstændig overdramatisk sur. Det største problem vi har haft og til dels stadig har ved sidstnævnte er, at han ikke har redskaberne til at håndtere det vredesanfald, der engang i mellem (ofte) rammer ham. Hvad gør man når børn bliver vrede?

Når Lucas bliver sur foregår det ikke stille. Han råber, han skriger, han smider med ting, han slår på ting og sparker til ting. Da han var mindre endte de ofte med han besvimede. Kort sagt han reagerer rigtig meget fysisk. Det er selvfølgelig ikke kun Lucas og andre signalstærke børn, der reagerer på denne måde, det gør et hvert barn. Måske bare ikke helt i samme omfang som Lucas gør det.

Vi håndterer det forkert!

Vi er rigtig gode til at reagere helt forkert herhjemme og det vil jeg rigtig gerne ændre. Vi er vant til Lucas overreagerer på mange ting og når det er helt over the top kan vi komme til at stikke i et grin, eller gå i den modsatte retning og blive vred på ham. Begge scenarier er dybt uhensigtsmæssige det ved vi vist alle og derfor har jeg den seneste tid arbejdet lidt med mig selv i forsøget på at rumme ham bedre.

En sætning, der altid er værd at have med i baghovedet er “Du er barnets rollemodel”. Lucas ser op til mig og reagerer jeg med vrede er det også det han gør. Både når han selv er vred eller når andre er det og sådan skal det ikke være. I stedet skal jeg lære at rumme Lucas vrede for han selv kan rumme den. Det er jo en kliché, for vi ved det alle, men det svære er at mestre det. Jeg gør det ikke endnu og det er et af de største mål jeg har pt.

Pædagogerne hjælper os

Lucas har altid holdt vreden herhjemme. Det er her han har været tryg og det er her han har turde reagere efter en dag fyldt med stimuli. Lige indtil for nyligt i hvert fald, hvor han fik sit første raserianfald i børnehaven. Og det lyder fjollet, men jeg var SÅ stolt da jeg fik det at vide. Ikke over han havde råbt, skreget og sparket pædagogerne, naturligvis ikke, men over han nu er tryg i børnehaven. Så tryg, at han tør være sig selv og han tør give sine følelser afløb. Det kom dybt bag på dem, for de havde aldrig set den side af ham før på trods af han snart har gået der i 2 år. De har måske heller ikke helt troet på os, når vi fortalte om de trælse morgener, der havde endt i raserianfald.

Men nu er “monsteret” lukket ud og sammen med det en masse redskaber til at håndtere det. Jeg har nemlig i forbindelse med en forældresamtale snakket en del om det her og fået utrolig meget feedback på, hvad vi som forældre og de som pædagoger skal gør for, at lære Lucas at rumme de her følelser.

Hvordan rummer vi det så?

Jo det lyder ganske langhåret, men du er der simpelthen bare. Du lader dig ikke mærke af vreden, du skælder ikke ud, du er der bare og giver udtryk for du forstår barnet. Lad barnet få afløb for det hele. Et signalstærkt barn har som regel ikke lyst til du rører det, når vreden raserer, men det er kan jo være anderledes ved jeres børn. Ved Lucas skal man bare være i nærheden og fortælle ham man godt kan forstå han er vred og det hele er træls. Nogle gange er det ikke nødvendigt at sætte ord på. For han kan ikke tage andet noget på det her tidspunkt. Han hører simpelthen ikke hvad du siger og selvom han gør er det ikke sikkert han ved hvorfor han reagerer som han gør.

Vi ved allesammen. hvordan det er at være rigtig vred. Vi har hjertebanken, uro i hele kroppen, måske græder vi (ja, jeg er den type). Men vi ved hvad den følelse er. Det gør dit lille barn ikke endnu og det kan være enormt utrygt. Mange forsøger derfor at få det ud af kroppen ved at slå og sparke på andre, ja endda nogle gange på sig selv. Så barnet har altså brug for at vide du der der for ham, præcis som når han er ked af det eller bange. Der kunne vi jo ikke drømme om at skælde ham ud.

Når vreden har lagt sig snakker vi om det. Blev han sur over noget, eller blev han i virkeligheden ked af det? Og hvad er forskellen i virkeligheden? Når vi snakker om det lærer vi ham, at sætte ord på hans vrede. På den måde kan han måske forklare os det med ord næste gang, i stedet for at skrige, slå eller råbe.

Har det så hjulpet?

JA! I snegletempo vel og mærke. Jeg er ikke sikker på min mand har set forskellene, men jeg har bidt mærke i dem og igen er jeg bare så pisse stolt. Den lille mand har SÅ mange følelser inden i sig og han er blevet så god til at mestre dem. Jeg skal ærligt indrømme at jeg glemmer at rumme ham 9 ud af 10 gange. Det er stadig nyt for mig og jeg kæmper virkelig for ikke at blive sur selv. Det lyder så fjollet især her på skrift, men vaner er svære at bryde.

Pædagogerne i børnehavnen derimod, de er eminente til det. Han reagerer stadig fuldstændig over the top og det er ikke altid til at tage det i opløbet (endnu). Men han har præsteret et par gange nu, at råbe til pædagogerne, at han ikke var ked af det, men vred. Igen snegletempo, men han ved altså nu hvad forskellen er og kan mærke den. Et par andre gange er han kommet til mig efter et raserianfald og har fortalt mig, at han skulle have sagt stop, eller at det gjorde ham vred. Vi har arbejdet på det her i max et par måneder og jeg synes det er kæmpe skridt for min lille dreng. Jeg er sikker på, at han med vores hjælp kan lære at sætte ord på sin vrede i stedet for at reagere med råb, slåen og sparken.