Dagbog fra de første hemmelige uger

Dagbog fra de første hemmelige uger

Positiv test

Allerede i første cyklus vi prøvede testede jeg positivt. Som det testmonster jeg nu engang er testede jeg før tid og det endte i en biokemisk abort, dvs. et befrugtet æg, der ikke satte sig fast. Allerede i anden cyklus forblev testen positiv efter forventet mens dato. Det var dagen efter min fødselsdag og den gave kunne jo ikke være mere perfekt.

4+0 – 7+0

Allerede omkring 4+0 kom de første symptomer. Som i de to andre graviditeter er trætheden min største gene. Jeg står ganske enkelt op hver dag og føler ikke jeg har sovet i flere døgn. At Anna for tiden vågner 5000 gange om natten hjælper så overhovedet heller ikke på det. Derudover er der den klassiske med de enormt ømme bryster og en masse ligamentsmerter. Og så sker der simpelthen bare noget i min hjerne, når hormoner kommer. Jeg bliver til en komplet psykopat, præcis som under PMS. Nøj hvor er alle folk irriterende, ha ha. Stakkels min familie de næste måneder.

7+0 – 12+0

Jeg har bestilt tid til en tidlig scanning 7+ noget. Den er jeg virkelig spændt på. Jeg har haft det lidt som om det ikke er virkeligt, for jeg kan ikke være så heldig, at det sker så hurtigt 3 gange i træk, kan jeg?

Den tidlige scanning viste heldigvis et lille hjerte, der slog løs derud af. Selvom jeg havde lovet mig selv jeg ikke ville bruge min tid på at være nervøs denne gang, så har jeg været utrolig meget. Efter denne scanning blev det mere virkeligt og jeg blev faktisk endnu mere nervøs for at miste. Generne er de samme, stadig ingen kvalme og hurra for det.

Efter den tidlige scanning offentliggjorde vi det også til familie og nærmeste venner. Jeg gider ikke de hemmeligheder 🙂 Vi fortalte det også allerede til vores børn her. Jeg ved det er tidligt, men skulle jeg miste ville jeg alligevel gerne have muligheden for at fortælle dem, hvorfor jeg nok ville være ked af det. Anna forstod det ikke rigtigt, men Lucas blev meget glad. Jeg havde slet ikke regnet med en reaktion fra ham, troede virkelig han ville være ligeglad. Men han glæder sig rigtig meget og spørger meget ind til babyen i maven.

12+0

12+1 skal jeg til nakkefoldsscanning og dagene op til har været så lange. Af en eller anden grund er jeg slet ikke nervøs på dagen. Jeg har en tidlig tid og måske er det derfor. Jeg har ikke tid til at nå at blive nervøs.

Nakkefoldscanningen gik som den skulle. Fin riskovurdering og en sund og rask baby, der nu virkelig ligner en baby. Da jeg så den gik det virkelig op for mig, at den var her for at blive <3

Efter scanningen kørte jeg til bageren og købte kage til mit arbejde og delte nyheden med dem med det samme. Jeg er allerede så stor, at maven vises i det meste af mit løse tøj, så at offentliggøre det for de sidste føltes enormt godt.

De eksklusive kuverters klub

De eksklusive kuverters klub

Den plejer at være gul, nu er den åbenbart hvid, men uanset farve er denne konvolut den første ud af mange milepæle de kommende måneder. Den gør det virkeligt. Det er ikke bare noget jeg har bildt mig selv ind.

Jeg er gravid og til oktober går vi fra at være en familie på 4, til at være en på 5. Wow! Det bliver vildt. Det bliver skide hårdt, men det bliver også skide dejligt. Jeg er så taknemmelig for at få lov at skabe og opfostre endnu et lille barn, det betyder så meget for mig.

Jeg er 10+0 i dag, hvilket vil sige vi ikke har været i gennem nakkefoldsscanning endnu og dermed egentlig ikke ved om alt er okay. Det går jeg ud fra det er og selvom det egentlig er kotume, at man først fortæller nyheden efter den scanning begyndte vi allerede så småt at fortælle det for nogle uger siden. Jeg gider ikke holde det hemmeligt. Skulle det ske noget er galt vil jeg gerne have folk ved det også. Men det er der selvfølgelig ikke.

Det er skønt! Det er uvirkeligt! Men en milepæl er nået i dag, kuverten hænger fint på min opslagstavle. Også selvom jeg mangler den gule farve 🙂