En introvert personlighed

Jeg får min energi af at være alene og jeg bliver drænet for det, når jeg skal være social. Klassisk introvert person. Det er ikke en nyhed, men der gik lang tid før jeg accepterede, at de var sådan det var. Faktisk var det først i midt 20erne, at det gik op for mig sådan for alvor. Indtil da havde jeg i højere og højere grad tvunget mig selv ud i sociale sammenhænge. Sociale sammenhænge jeg i virkeligheden ikke magtede og jeg endte i et sort hul. Siden da er jeg blevet god til at mærke efter og selvfølgelig har alderen også hjulpet mig lidt i den rigtige retning. Jeg mener den står trods alt ikke på byture torsdag til lørdag mere. Men jeg ved, at skal jeg til nogle større arrangementer skal jeg planlægge noget mig tid efterfølgende for at udligne det.

At være social føles ikke naturligt

Det skal bestemt ikke forstås som om jeg ikke kan lide de mennesker jeg omgiver mig med. For det kan jeg bestemt godt. Rigtig godt. Men der er bare noget helt grundlæggende i mig, der gør, at det er meget lidt naturligt for mig, at være social i sammenhænge, hvor jeg ikke kender folk særlig godt. Jeg skal være 100% tryg i en situation før det er naturligt for mig at snakke løs.

I sidste uge havde jeg 3 dages obligatorisk “konference” på arbejdet med fuldt program fra morgen til sent aften. Der var fløjet folk ind fra hele verden og det forventes man mingler og lærer hinanden at kende. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så træt som efter de dage. Det er først i dag, 4 dage efter vi kom hjem, at jeg føler jeg er ved at være mig selv igen. Det var nogle sjove og meget lærerige dage, men de drænede mig fuldstændig. Jeg er så irriteret over det skal være sådan, men jeg ved også, at jeg ikke kan gøre noget som helst ved det. Jeg er bare en introvert person.

 

En lørdag uden planer og en temmelig kort page

En lørdag uden planer er virkelig skøn og lige hvad jeg havde brug for. Mig og ungerne har brugt det meste af dagen på at hygge os. Dvs. sidde i sofaen, spille ipad, se fjernsyn og ikke mindst lege med en masse legetøj i ført nattøj. Lige nu sover Anna middagslur. Når hun står op går vi igang med at forberede til en omgang flæskesteg med det hele og æblekage til dessert til når C kommer hjem i aften. Ungerne, især Lucas, elsker når de må hjælpe i køkkenet. Og jeg elsker, når tiden er til de kan hjælpe mig.

I morgen står dagen på ikke mindre end 2 x fødselsdag ved hhv. min niece og C’s bedstemor. Så vi splitter os i to. I næste uge skal jeg være i København med mit arbejde fra tirsdag morgen til torsdag aften og de kommende 3 uger får jeg rigtigt travlt. Og sikkert en del overarbejde. Så denne weekend nydes -stilhed før stormen. Heldigvis venter der mig en belønning for enden af de 3 uger. Der tager C og jeg nemlig til Berlin på forlænget weekend og derefter har jeg et par dage fri med ungerne. Det bliver skønt. Det kunne da egentlig være den weekend snart skulle bookes. Bare så det ikke bare bliver ved snakken. 🙂

kort page

En kort page

Jeg havde egentlig bare lige lyst til at tjekke ind og vise jer mit nye hår. Jeg gik til frisøren i går og bad om en lang page…. ja… jeg tror måske frisøren overhørte ordet “lang” i den sætning for håret blev virkelig kort! Heldigvis ved jeg det gror ret hurtigt ud til den lange page jeg gerne ville have. Så det går nok. Havde det været for 10 år siden havde jeg nok givet mig til at græde over de havde klippet for meget af. Der er jeg nok blevet lidt mere loose med alderen ha ha og heldigvis for det! Måske lidt for loose taget i betragtning at de sidste to billeder jeg har lagt op af mig selv her på bloggen er helt uden make-up og med poser og rynker under øjnene. Men så igen, sådan ser jeg ud de fleste weekender herhjemme.

Farven er jeg gået i en anden retning med end jeg plejer. Siden jeg var 14 har jeg fået lyse striber i håret og de sidste mange år en helt afbleget en af slagsen. Jeg var blevet lidt træt af det. For at være helt ærlig ser det jo heller ikke godt ud med en kæmpe udgroning. Og let’s face it. Det får man altså bare, når man er så nærig frisøren kun kommer i brug én gang om året. Så jeg fik frisøren til at prøve at ramme min leverpostej med lidt ekstra spil i. Og jooo den er da lidt kedelig måske, men jeg er faktisk overraskende glad for farven, så for første gang i 18 år har jeg noget der minder om min egen hårfarve 🙂

Nok snak om ingenting. Jeg vil smutte i køkkenet og påbegynde flæskestegen -hav en forsat dejlig weekend 🙂

Siden sidst jeg bloggede / en personlig blog

Jeg har tidligere blogget det har jeg vist også nævnt. Det er ved at være en del år siden og dengang var fokus noget helt andet end i dag og dog. For mig har det altid været vigtigt det var en personlig blog på godt og ondt . Selvom jeg ikke helt forstår hvorfor, så elsker jeg at følge med på de blogs, der “bare” deler løs af deres hverdag. Faktisk følger jeg meget få af de store bloggere for jeg synes ofte det er alt for opstillet. Billederne er for pæne osv. Det skal bare være helt nede på jorden til mig.

personlig bloh

Den gang gik jeg meget op i der skulle opdateres hver anden dag som minimum. Det tager jeg ikke så tungt nu. Jeg vil gerne udgive et indlæg hver uge, men når jeg det ikke går det også nok. Det er jo bare ren hygge.

Instagram

Til gengæld kan jeg godt lide Instagram. Instagram var ikke så stort sidst jeg bloggede. Ja jeg er ret sikker på, at der hverken fandtes stories, eller snapchat. Der lød jeg gammel hva. Jeg ved ikke helt hvad det siger om mig, at jeg synes det er fedt at gå og snakke med mig selv på en story, men jeg synes det er skide hyggeligt. Jeg ser det som en del af bloggen. På samme måde som jeg følger en masse andre bloggere både ved at læse deres blog og se dem på Insta. Man får bare meget mere personlighed med på den måde. Det er altså hyggeligt.

En kæmpe bonus er, at jeg har fundet så mange flere “små” bloggere som mig selv. Dem har jeg ellers tidligere synes har været svære at finde frem til. Folk anbefaler hinanden på kryds og tværs og det er så dejligt at se. For det er nemlig også en ting jeg har savnet i hele bloguniverset, at man hjælper med at dele det man kan lide. 🙂

Så.. I de perioder der er lidt stille herinde, så er jeg helt sikkert stadig at finde på insta – i kan finde mig under @coffeandmascaradk 🙂

Lad os prøve igen

Velkommen til, eller skulle jeg nærmere sige velkommen tilbage? Bloggen har været væk -ja faktisk har den været helt slettet siden juli. Min mormor sagde sit endelige farvel og det ramte hårdere end jeg lige havde forestillet mig. Den sidste tid var meget intens og pludselig fik jeg bare brug for at trække mig lidt ind i mig selv og dermed ikke dele mit liv med internettet.

Men heldigvis nåede jeg ikke at opsige domænet (kun at slette alt indhold og indstillinger -doh!), så da lysten til at blogge igen så småt begyndte at dukke op begyndte jeg at fifle lidt med den igen. Så velkomment til en ny begyndelse (igen!).

Til de af jer, der ikke har fulgt med her før hedder jeg Charlotte, jeg er 32 år gammel og bosat i en lille by i Nordjylland, sammen med min mand, vores kat og vores 2 børn, der har mere krudt i røven end hvad godt er. Jeg blogger om løst og fast og bloggen er hvad man nok bedst kan beskrive som en online dagbog. Jeg finder så meget inspiration hos andre bloggere, der blogger om løst og fast, hvor det hele ikke bliver for lyserødt, så det er i aller højeste grad hvad jeg også vil bestræbe mig på her.

Jeg glæder mig til at invitere jer med indenfor i mit liv 🙂