Refluks og Nexium

Refluks og Nexium

Da Lucas var spæd var jeg overbevist om han havde refluks. Han græd i smerte stort set alle sine vågne timer (og da han aldrig sov var det mange). Han gylpede/ kastede op hele tiden og han græd, når han skulle spise. Hvilket han ville tit. Hver time ville han have slukket tørsten, men efter få min begyndte han at skrige. Stakkels lille dreng.

Desværre havde vi en rigtig træls læge den gang, for at sige det mildt. Hun insisterede på det var kolik og skulle gå over af sig selv. De af jer, der har haft børn med kolik ved også det er en diagnose man ikke giver meget for. Den dækker nemlig bare over dit barn græder mere end 3 timer 3 gange om ugen. Den giver ingen grund til gråden.

Refluks

Da Lucas var omkring 4 måneder og stadig græd alle sine vågne timer begyndte lægen at åbne op for refluks. Hun anede dog ikke meget om det og hende råd var derfor, at han skulle begynde på grød, da mælken tydeligvis ikke var rar for ham. Senere fandt jeg ud af det nok var noget af det værste vi kunne have gjort, men vi gjorde det. Det resulterede kun i, at Lucas kastede maden op og skreg ligeså meget som med mælken, men på nuværende tidspunkt havde jeg droppet lægen og havde i stedet fundet en kiropraktor, der hjalp ham utrolig meget.1 år gik og det hele blev noget bedre. Hans gråd kom kun periodevis og som regel kunne kiropraktoren hjælpe os.

5 år og stadig sur

De dårlige perioder kom og gik. Det var ikke nødvendigvis gråd mere, men nærmere perioder, hvor han tydeligt havde det rigtig dårligt. I de perioder spiste han stort set ikke, han sov rigtig dårligt, har ondt i maven og ikke mindst er han skide sur. Så sur og negativ, at det er svært at rumme. Og perioderne er lange.

2018 indebar rigtig mange af de her perioder. Så mange, at jeg tilsidst sagde til min mand, at vi måtte have professionel hjælp. Et barn skal ikke være så sur altid og vi kunne tydeligvis ikke selv hjælpe ham. Før jeg nåede så langt fik en bekendt mig dog til at overveje refluks igen. Jeg troede ærligt talt det var en baby ting, men jeg blev klogere. Hun fortalte mig, at hendes søn var præcis ligesom Lucas, når medicinen ikke virkede.

Jeg begyndte at holde øje med Lucas og en masse sammenhænge begyndte at gå op for mig. Han spiste jo tydeligvis ikke, havde ondt et sted han ikke er gammel nok til at fortælle og i de perioder sveder han absurd meget om natten. Så meget at han vågner skrigende op. Noget jeg aldrig helt havde fattet, men bare accepteret. Det viser sig så det slet ikke er det, at han er badet i sved han vågner op af, men simpelthen mavesyren.

Nexium

Kort efter, uden at have snakket med Lucas omkring det her, kommer han ud af det blå og fortæller mig, at han kaster op i munden, når han skal sove. Da han sagde det var jeg ikke i tvivl mere. Det var omkring samme tid som hans 5 års undersøgelse, så jeg bragte det op hos lægen. På trods af jeg ikke har nævnt det de sidste 4 år -for de hjælper ham jo ikke alligevel var min tanke. Vi har i mellemtiden fået ny læge. En skide sød en af slagsen. Jeg tog mig sammen og bragte det op for ham inkl. hvor hårdt sidste år var.

Lægen undersøgte hans mave grundigt, for at sikre sig, der ikke var alvorligere ting i vejen med den og gav mig derefter ret. Det lød unægteligt som refluks og han synes bare han skulle starte på medicin imod det med det samme. Der er ikke mange bivirkninger og hvis han tog det i 8 uger til at starte med skulle vi snakkes sammen derefter om effekten.

Wow! Jeg var næsten ved at give mig til at tude over han anerkendte det så let. Jeg havde forberedt mig på endnu en kamp.

Virker det så?

Lucas har fået Nexium i lige knap 14 dage nu. Det er den tid man siger det tager for det at virke. Men virker det så?

Det er selvfølgelig meget tidligt at sige, men vi har bare efterhånden lært, at med Lucas er der ingen tilfældigheder. De sidste 14 dage har Lucas hovedsageligt været glad. Ikke bare lidt glad, men meget. Han har grint og han har fjollet. Noget vi ikke har set meget af det seneste år. Det er ikke en tilfældighed.

3 dage ud af de 14 har været trælse for ham. Og helt typisk for dem ville han ikke spise, var skide sur, sov forfærdeligt og fortalte mig også han havde kastet op i munden igen. Men de perioder plejer at være minimum 14 dage og ikke kun 3!

Så jeg er positiv for nu, virkelig positiv. Jeg kan se jeg får min glade dreng igen af det her og det er jeg så glad for. Jeg ville dog ønske han havde fået det de sidste 5 år.

Jeg laver en opdatering igen, når alle 8 uger er gået og vi kan se den virkelig effekt heraf.

At starte tidligere i børnehave

At starte tidligere i børnehave

Anna starter i børnehave i morgen. Egentlig skulle hun først starte til februar, men grundet logistiske udfordringer har vi søgt om tidligere start til hende. Tidligere er jo egentlig også et definitionsspørgsmål, for i denne kommune starter de normalt i børnehave, når de er 3 år. Anna er 2 år og 10 måneder, hvilket der også efterhånden er normalen i mange kommuner.

Anna har gået i en fantastisk dagpleje. Den samme gik Lucas i og der har de virkelig haft den bedste start man kunne ønske sig. Så at Anna skal starte tidligere i børnehave har intet med dem at gøre. Da Anna startede i dagpleje havde jeg et andet job. Arbejdstider, der var meget fleksible, både barnets 1. og 2. sygedage og ingen stramme deadlines. Da jeg skiftede job ændrede de goder sig og det er nu ikke fordi vi er uretfærdigt stillet, der hvor jeg er nu, men tingene kører bare anderledes. Hver gang jeg ikke kan hente er vi afhængige af bedsteforældrene. Hver gang jeg ikke kan aflevere skal Casper og unger op kl 5 for at nå det hele. Sådan er der rigtig mange småting, der bare har været en kæmpe stressfaktor for os.

I sommeren ansøgte vi hende så om at få i vuggestue i den institution Lucas går i, men det var ikke muligt grundet overbelægning i vuggestuedelen. Øv. Så ansøgte vi om at få hende tidligere i børnehave, men det fik vi aldrig svar på. Eller dvs. det gjorde vi, men med en besked om, at så måtte hun skidte til en kommunal dagpleje i byen. Det synes jeg jo ikke ligefrem er i barnet tarv, at hun skal skifte for at skifte få måneder senere igen. Så hørte vi ikke mere indtil slut oktober, hvor en pædagog havde taget sagen i egen hånd. Her fik vi mere eller mindre bare beskeden, at vi skulle ringe til pladsanvisningen igen og så var den på plads.

at starte tidligere i børnehave

Børnehavestart

Så pludselig slut oktober vidste vi Anna skulle starte i børnehave 3. december, så vi måtte skynde os at opsige hendes dagpleje. Det kom som en overraskelse for dem og rigtigt ærgerligt for de mistede jo 2 måneders indtægt fra Anna (hun går i privat dagpleje). De ville gerne have vidst det noget før, men vi vidste det jo ikke engang selv før. Og nu er vi her så. Der er 3. december i morgen og der skal hun starte. Min lille baby er blevet stor børnehave pige.

Jeg ved hun kan klare det. Vi har besøgt dem 2 gange, hvor hun slet ikke havde brug for jeg var der. Hun legede, både med sig selv og andre. Hun opsøgte pædagogerne, når hun havde brug for dem. Skønt at se. Jeg har fri mandag og tirsdag, så hun kan møde sent og blive hentet tidligt. Men jeg har kun de 2 dage til at køre hende ind, så hun bliver altså bare kastet ud i det. Selvfølgelig bliver jeg et nervevrag. Har hun det nu godt? Er hun nu tryg nok? osv. Jeg glæder mig til at hente hende i morgen og høre det hele er forhåbentligt er gået fantastisk.

Jer der har børn, der er startet  i børnehave, da de var 2 år og 10 måneder lad mig endelig vide, hvordan det er gået?

Børnenes julegaveønsker 2018

Børnenes julegaveønsker 2018

Så har vi endelig ramt den søde juletid igen, eller nogle vil selvfølgelig mene den først starter 1. december, men her er den altså startet. Vi har været til hyggelige juleklippedage i begge institutioner og i går stod den på julehygge på mit arbejde med ungerne. Jo vi er bestemt gået juletiden i møde herhjemme og med det hører også hele gaveræset, derfor er det jo oplagt i her får lidt inspiration til børnenes julegaveønsker.

Julegaveønsker til piger 2-3 år

børnenes juleønsker1) Gurli Gris ting i alle afskygninger 2) LuvaBella dukke 3) Little Live Pets Snuggles 4) Bøger med massere af billeder og gerne med Gurli 5) Schleich heste og bondegårdsdyr 6) Gurli Gris sengetøj 7) Paw Patrols Skye 8) Pusletaske til dukkerne 9) Schleich Hestegård

Her ser i hvad jeg har sat på Annas ønskeliste i år. Lad os starte med gaven fra os og her er jeg faktisk i tvivl. Jeg havde egentlig besluttet mig for den fine Schleich hestegård, men nu hælder jeg mere til den (lidt uhyggelige) Luvabella dukke. Anna knuselsker dukker og da hun så den her interaktive dukke var hun altså solgt. Schleich dyr, gerne heste og bondegårdsdyr er på listen sammen med alt tilbehør, der kan fåes til de søde dukker.

Gurli Gris er et KÆMPE hit herhjemme og i butikkerne fås der legetøj med Gurli i alle prisklasser. Anna skal have en ny seng i starten af det nye år og sammen med den følger også en større dyne og pude og til den bliver hun jo nødt til at have Gurli sengetøj. Paw Patrol har også længe været et hit og her mangler vi vist kun Skye (og Everest hvis den fåes) før samlingen er komplet. Little Live Pets Snuggles var noget jeg stødte på den anden dag, men jeg synes han er så fin den bette hun. Han er interaktiv og helt perfekt. Jeg tror virkelig Anna vil elske ham.

Julegaveønsker til drenge 4-5 år

juleønsker1) Flexi-Trax biler 2) Børne vækkeur 3) Brætspil 4) LEGO City tog 5) Batman kostume 6) LEGO Jurassic World 7) AaB trøje 8) LEGO Batman 9) PJ Masks legetøj

Til Lucas er det straks sværere at finde på ønsker. Han har jo alt og mest af alt vil han nok bare gerne have en playstation. Vi har snakket om det, men vil gerne trække tiden lidt endnu. Måske køber vi en senere på året som er  til hele familien og ikke kun ham. Som i ser ovenfor er han svært glad for LEGO. Han har fået alt fars gamle “lille” lego og modsat DUPLO som han aldrig har gidet lege med er det altså et hit. LEGO city passagertoget får han af os og skinnerne ønsker han sig af andre. Jeg håber det bliver et hit! Han er vild med Jurassic World filmene og er lige nu besat af et LEGO Batman spil på iPaden, så begge fra LEGO er røget på ønskelisten sammen med et Batman kostume.

Flexi-Trax biler ønsker han sig også. Han har en fin bane, men alle biler dertil er blevet ødelagt med tiden. Pyjamasheltene er egentlig ikke noget han ser forfærdeligt meget, men de er røget på efter hans eget ønske. Lucas elsker fodbold og fodboldtrøjer, derfor ønsker han sig selvfølgelig en AaB trøje. Lucas elsker at spille, så brætspil er en oplagt gaveide til ham. Han får nogle i adventsgave også, men dem kan man ikke få nok af. Sidste ønske er nok mere mit ha ha. Nemlig et børne vækkeur! Jeg har fundet det her fra Claessens Kids, der lyser i den sovende kanin så længe der er nat og i kaninen, der går, når det er dag. Man indstiller så hvornår der er nat og dag. Lucas har en anelse svært ved ikke bare at stå op, når han vågner før 6 og jeg tænker det her vil hjælpe.

Det var mine børns ønsker. Jeg håber i kan finde lidt inspiration i dem 🙂

Mød Anna – min dejlige pige med brillerne

Mød Anna – min dejlige pige med brillerne

Her er Anna – min dejlige pige med brillerne. En skøn pige, der kom til verden en søndag i februar 2016.

min dejlige pige med brillerne

Anna er, hvad der for mig, føles som verdens nemmeste barn. I virkeligheden tror jeg bare hun er helt normal, men hendes væremåde står herhjemme i stor kontrast til hendes storebror.

Læs mere om Lucas lige her: High need baby – Mit signalstærke barn.

De to meget forskellige børn, men helt fantastiske på hver deres måde. Hvor Lucas er mere alvorlig er Anna en seriøs grinebidder. Hun er “klassens klovn”  og hun elsker det. Hendes øjne lyser altid af fjollerier 🙂

Starten

Vi var meget i tvivl om vi ville have flere børn efter Lucas. Alt havde været så hårdt og drænet os for alt overskud der havde været. Men en dag måtte jeg tage en graviditetstest, fordi min mens var udeblevet. Testen var negativ og både mig og min mand blev meget overraskende lidt skuffede. Der stod det klart, at vi gerne ville have et barn mere. Kort tid efter bestemte vi os for, at det gerne måtte være nu. Den var Anna med på og hun var der i første forsøg. Lidt før end jeg havde regnet med, men det gjorde bestemt ikke noget.

Fødslen af Anna var en drømmefødsel. Virkelig. Jeg havde frygtet den så meget, fordi fødslen af Lucas var fødslen fra helvede. Måske jeg engang laver et seperat indlæg med fødselsberetninger. De første par måneder levede jeg i total angst for den dag skrigeturene ville starte, men de begyndte ikke. Ikke sådan rigtigt i hvert fald. En sovebaby blev hun heller ikke, sådan nogle kan jeg åbenbart ikke lave. Om dagen sov hun så lidt som sin bror, nemlig 4-3 x 30 min, men det var ok. For den store forskel ved hende og hendes bror var, at hun var glad i sine vågne timer. Nætterne var heller ikke fantastiske og hun sover stadig sjældent igennem her 2,5 år senere. Men barslen var god og jeg hyggede mig igennem året sammen med Anna.

Akut på børnemodtagelsen

Det eneste bump vi har haft på vejen med vores lille Mulle var da hun var lige omkring et år. Fra den ene dag til den anden begyndte hun at skele. Sådan virkelig meget. Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det. Bare at jeg ville vende det med lægen, når vi alligevel skulle til 1 års undersøgelse. Det skete i en påskeferie og da vi ankom til dagplejen mandag kiggede hun med det samme på Anna og sagde, at det havde hun alligevel aldrig hørt om i hendes karriere. Jeg tog på arbejde, men kort tid efter ringede dagplejeren til mig, at hun altså var kommet til at Google lidt. Hun synes jeg skulle ringe til lægen med det. Jeg ringede til lægen mest for at få fred.

Til min store overraskelse sagde lægen alvorligt til mig, at hun ville se hende med det samme og jeg nok skulle få hendes storebror passet, for vi ville nok ende på sygehuset inden dagen var omme. Jeg for afsted og fattede stadig ikke helt hvorfor det var så alvorligt, men ganske rigtigt kom vi akut på børnemodtagelsen. Her forklarede lægen mig, at pludselig skelen var forbundet med hjerneskade i baghovedet og det var derfor de handlede så hurtigt. Anna var lige begyndt at gå og i den periode falder de jo jævnt meget, så jeg tænkte straks det værste.

De brugte flere timer på at udrede hendes motorisk og sanser for at se om alt var som det skulle være. Meningen var, at hun skulle i MR scanner samme aften, men det var desværre ikke muligt. I stedet blev vi enige om vi skulle tage hjem på åben indlæggelse og møde derinde kl. 9 næste morgen.

Brillerne

Jeg fik ikke sovet meget den nat. Hold nu op, hvor var jeg bange. Virkelig skrækslagen for mit barn havde en hjerneskade. Da vi kom derind blev vi presset ind akut på øjen ambulatoriet med beskeden om, at fandt de ikke noget skulle hun i narkose og scannes.

Jeg håbede jo inderligt de ville finde noget, men de første mange undersøgelser viste bare intet. Faktisk var der en øjenlæge, der insisterede på hun faktisk slet ikke skelede, hvilket gjorde mig virkelig sur. Jeg stod der jo ikke, hvis det var helt normalt hendes øjne pludselig kiggede to forskellige steder hen. Til sidst ville de dryppe hendes øjne med noget der fik hendes pupiller til at udvide sig og derefter teste øjnene igen. Da ventetiden på dråberne skulle virke var gået var endnu en læge blevet tilkaldt og hun kunne heldigvis godt se hendes skelen. Hun kunne også fortælle mig, at Anna var så lille, at hendes muskler i øjet var så stærke, at øjet sagtens kunne snyde deres apparater til at vise der ikke var noget galt. Dråberne de havde puttet i ville gøre øjet ikke længere kunne snyde.

Det var lige præcis hvad der var sket. Øjet havde snydt apparatet, og testen viste, at hun ikke bare havde lidt svært ved at se. Hun havde faktisk rigtig rigtig svært ved at se. Også i den grad, at det blev klassificeret som et handicap. Jeg var både overrasket og lettet. Virkelig lettet, fordi alternativet var en hjerneskade, altså herregud synet kan vi hjælpe på vej. Men også overrasket, fordi ingen i vores familie har brugt briller, før de er kommet lidt op i alderen. Desuden havde hun overhovedet ikke givet os noget indtryk af hun ikke kunne se, men det var selvfølgelig som lægen sagde, fordi hun endnu kunne kompensere selv for det manglende syn.

^^Da hun fik sine første briller kunne jeg se med det samme hun så alt på en ny måde. Alt blev de første dage kigget ekstra på som og opdaget på ny.

1,5 år senere

1,5 år er nu gået og selvom det var svært med de briller i starten er de nu en del af hende og det ved hun godt selv. Hun tager dem på selv og retter dem selv til, når de ikke lige sidder som de skal. Hun kan ikke længere kompensere på samme måde som da hun var baby og det er tydeligt for os hvor dårlig hun er til at se nu. Hendes skelen er ikke helt væk endnu desværre, så på torsdag starter hun til skele terapeut og skal sikkert have en klap på. Så starter en ny kamp lige der. Men hun er så sej til de briller og effekten af dem er ligesom, når man går med en hundehvalp. Der er ikke nogen, der kan stå for den lille bølle med de lyserøde briller inkl. os selv.