At starte tidligere i børnehave

at starte tidligere i børnehave

Anna starter i børnehave i morgen. Egentlig skulle hun først starte til februar, men grundet logistiske udfordringer har vi søgt om tidligere start til hende. Tidligere er jo egentlig også et definitionsspørgsmål, for i denne kommune starter de normalt i børnehave, når de er 3 år. Anna er 2 år og 10 måneder, hvilket der også efterhånden er normalen i mange kommuner.

Anna har gået i en fantastisk dagpleje. Den samme gik Lucas i og der har de virkelig haft den bedste start man kunne ønske sig. Så at Anna skal starte tidligere i børnehave har intet med dem at gøre. Da Anna startede i dagpleje havde jeg et andet job. Arbejdstider, der var meget fleksible, både barnets 1. og 2. sygedage og ingen stramme deadlines. Da jeg skiftede job ændrede de goder sig og det er nu ikke fordi vi er uretfærdigt stillet, der hvor jeg er nu, men tingene kører bare anderledes. Hver gang jeg ikke kan hente er vi afhængige af bedsteforældrene. Hver gang jeg ikke kan aflevere skal Casper og unger op kl 5 for at nå det hele. Sådan er der rigtig mange småting, der bare har været en kæmpe stressfaktor for os.

I sommeren ansøgte vi hende så om at få i vuggestue i den institution Lucas går i, men det var ikke muligt grundet overbelægning i vuggestuedelen. Øv. Så ansøgte vi om at få hende tidligere i børnehave, men det fik vi aldrig svar på. Eller dvs. det gjorde vi, men med en besked om, at så måtte hun skidte til en kommunal dagpleje i byen. Det synes jeg jo ikke ligefrem er i barnet tarv, at hun skal skifte for at skifte få måneder senere igen. Så hørte vi ikke mere indtil slut oktober, hvor en pædagog havde taget sagen i egen hånd. Her fik vi mere eller mindre bare beskeden, at vi skulle ringe til pladsanvisningen igen og så var den på plads.

at starte tidligere i børnehave

Børnehavestart

Så pludselig slut oktober vidste vi Anna skulle starte i børnehave 3. december, så vi måtte skynde os at opsige hendes dagpleje. Det kom som en overraskelse for dem og rigtigt ærgerligt for de mistede jo 2 måneders indtægt fra Anna (hun går i privat dagpleje). De ville gerne have vidst det noget før, men vi vidste det jo ikke engang selv før. Og nu er vi her så. Der er 3. december i morgen og der skal hun starte. Min lille baby er blevet stor børnehave pige.

Jeg ved hun kan klare det. Vi har besøgt dem 2 gange, hvor hun slet ikke havde brug for jeg var der. Hun legede, både med sig selv og andre. Hun opsøgte pædagogerne, når hun havde brug for dem. Skønt at se. Jeg har fri mandag og tirsdag, så hun kan møde sent og blive hentet tidligt. Men jeg har kun de 2 dage til at køre hende ind, så hun bliver altså bare kastet ud i det. Selvfølgelig bliver jeg et nervevrag. Har hun det nu godt? Er hun nu tryg nok? osv. Jeg glæder mig til at hente hende i morgen og høre det hele er forhåbentligt er gået fantastisk.

Jer der har børn, der er startet  i børnehave, da de var 2 år og 10 måneder lad mig endelig vide, hvordan det er gået?

Skriv et svar