5 tips til flyveturen med børn

Vi skal ud og rejse om lidt og i den forbindelse har jeg gjort mig lidt tanker om flyveturen som jeg vil dele med jer. Sidst vi var ude og flyve var Anna 10 mdr, kravlede og gik op af ting og bestemt ikke god til at sove lur andre steder end sin seng. Så den flyvetur var faktisk ikke sådan rigtig god for nogen af os. Hun er ældre denne gang, hvilket gør det meget lettere og derudover har vi også valgt os en destination, hvor flyveturen er noget kortere. For at underholde mine unger på turen og undgå masse hysteri på vores række har jeg tænkt mig, at

1. Medbringe pude, nusseklude og måske endda en dyne. Noget de kender, der kan få dem til at føle sig trygge på deres sæde og måske endda opfordre til en lille lur.
2. Jeg laver en lille rygsæk til dem hver med små overraskelser. Overrakelserne bliver malebøgler, farver, klistermærker, puslespil osv. Små ting jeg ved bl.a. Flying Tiger har en masse af for tiden.
3. I rygsækken skal der selvfølgelig også være snacks. På flyveturen skrotter vi alle regler om at være sunde. En pose slik kan få dem til at være stille i lang tid. Derudover har jeg hørt, at en smoothie kan hjælpe med at tage trykket under let- og landning.
4. Ipads og dertil hørende powerbanks og høretelefoner skal med. Der skal downloades til offline brug hjemmefra hos bla. Netflix og Viaplay og så ved jeg man kan hente kids tube kanalen på Youtube også.
5. Forældrene skal slappe af og have is i maven. Det er nok det vigtigste.

Jeg håber disse 5 punkter får os igennem flyveturen og måske endda gør den helt hyggelig. Har du flere tricks så efterlad dem endelig til mig i kommentarfeltet 🙂

Skriv et svar